Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Lögnens Fader

Dette Spørgsmaal venter Man vist ikke besvaret af mig, men jeg anfører det dog, fordi det i Grunden er Summen af vore Heterodoxers Protest mod den Ondes Tilværelse, ganske klogelig beregnet paa den barnlige Troskyldighed, som Man let indbilder, Folk kan giøre sig usynlige ved at holde for Øinene, og Djævelen kan umuelig giøre Skade, naar Man blot hytter sig for at indsee, han er til. Det Eneste, jeg i den Henseende kan tjene skikkelige Folk med, er den Forsikkring, at jeg blæser Djævelen et Stykke, og at dertil er det netop Man kommer, ved af Hjertens Grund at forsage ham ved Daaben og fæste Tro til hans Overvinder: Sandheden selv og Livets Fyrste, medens Man ved at ville ignorere ham og derpaa grunde sin Rolighed, bæver endog for Skyggen af ham paa Papiret. Det gaaer nemlig, efter Naturens Love, med Djævelen, som med enhver virksom Fiende, saa han bliver baade farligere og frygteligere jo meer Man stræber at glemme ham, men bliver til Spot, naar Man lærer Konsten at overvinde og fordrive ham, hvoraf 👤Christi Kirke vist til Dagenes Ende vil vise sig at være i Besiddelse.