Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Lögnens Fader

Nu formoder jeg vel, at Modstanderne, der 519immer vil besnakke os til at paatage os Beviis-Byrden, selv har følt, den faldt dem for tung, saa at naar de see, vi er meget for kloge til at ville bevise Fiendens Tilværelse, vil de ogsaa være for kloge til at paastaae, de kan afbevise den, og heller prøve at fralokke os den Paastand, at vor Tro dog er meget rimeligere end deres Vantro. Mislykkes det nu ogsaa, tænker jeg, de indrømme, der er vel sagtens en Djævel til, som er Løgnens Fader, men bede os bevise at den 👤Christus-Fiende, vi ved Daaben forsage, er Eet med ham, og naar vi afvise dette urimelige Forlangende med den Erklæring, at vi jo aldrig har lovet at bevise vor Tro uden i Gierningen, og at hvis de tør paastaae, at 👤Christus og Sandheden ei er een Person, da bliver det deres Sag at bevise det, see, da vil de udentvivl ogsaa beraabe sig paa, de kun er pligtige til at bevise deres Vantro i Gierningen, og uden længer at spilde Tid paa lærde Tvistigheder, stræbe faktisk at bevise, at 👤Christus-Fienden maa være Eet med Sandheden, siden han er den Stærkeste, hvad Løgnens Fader umueligt kan være.