↩ Om nu “Sandhed og Løgn” kun er til i vor Forestilling, eller de aldeles uafhængige deraf har en høiere Virkelighed, har deres Grund i to tilsvarende aandelige Bevidstheder, altsaa aandelige Personer, som i det Store og det Hele føre den ►Undergangs-Krig, vi i det Smaae og det Enkelte spore under alle ►Himmel-Egne og til alle Tider, det er et af de dybeste og tillige vigtigste Philosophiske Spørgsmaal, der kan opkastes, og medens vi nu her lade det staae uafgjort, hvordan det skal besvares, er det soleklart, hvorledes 👤Jesus, efter Evangelisters og Apostlers Vidnesbyrd, besvarede det. Han tilkiendegiver det nemlig tit nok, at han vil ansees for Sandheden i egen Person og han siger udtrykkelig: ►ieg er Sandheden (Joh. 14), og har Sandheden ►Personlighed, da maa Løgnen ogsaa have det, saa det er deraf ►en følgelig Sag hvad han (►Joh. 8) udtrykkelig siger, at ►Løgnen har en Fader, som ligefra Begyndelsen har staaet Sandhed imod, driver de Løgnagtige og sætter sin Glæde i at slaae ihjel. Ingen grundig Tænker kan derfor noget Øieblik tvivle om, at det var Herrens ramme Alvor med den Oplysning, han gav om Djævelen, som Grund-Løgneren og Morder-Aanden, men i det Høieste kun om, hvorvidt den Oplysning holder Stik.