↩ Først i august 1834 blandede Grundtvig sig i debatten med et indlæg i ►Den Nordiske Kirke-Tidende. Der var da gået mere end et år, siden han sidst havde skrevet om djævlespørgsmålet. Han tog fat, hvor han slap med sine indlæg fra 1833, idet han igen pointerede over for 👤Clausen, at hans hensigt med at blande sig i debatten om dåben udelukkende var at sørge for, at de gammeldags troende kunne beholde deres dåbspagt med forsagelsen og trosbekendelsen – den dåbspagt, som ikke stammede fra skriften, men fra urmenigheden. Grundtvig var egentlig ikke så interesseret i den akademiske diskussion med 👤Clausen om, hvordan man skulle forstå Det nye Testamentes tale om Djævlen, og om hvordan denne lære evt. måtte stemme med fornuftig tænkning, for det var ikke et spørgsmål, der vedrørte den overleverede tro, men udelukkende et spørgsmål for videnskabsmænd og “Skriftkloge” (sp. 515). Når nu 👤Clausen havde insisteret på denne diskussion, ville Grundtvig imidlertid påpege, at man i den hidtidige debat havde overset et helt afgørende bibelsted, nemlig ►Joh 8,44, som efter Grundtvigs mening var det tætteste, man kom på en læresætning om Djævelen i Bibelen. Af ►Joh 8,44 fremgik det tydeligt, at 👤Jesus tillagde Djævelen samme personlige eksistens som Gud, og Grundtvig hævdede derfor, at 👤Clausen og hans tilhængere var i strid med både Det Nye Testamente og sund tænkning, når de udtalte, at Djævelen ikke var til.