Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den latinske Stil (Et Skole-Program)

Latinens Uundværlighed for andre Danske Embeds-Mænd end dem, der skal lære Latin fra sig, og dens utroelige Mirakler paa Dømme-Kraften nøde da blandt Andet de “Danske Dommere“ os til at slaae en tyk Streg over, og for nu ikke at spilde Tiden med unødig Trætte om, hvorvidt det immer er til Nytte, at en Dansk Jurist kan læse “Romer-Retten” i Grund-Sproget og en Dansk Præst læse Vulgata, vil jeg lade det staae ved sit Værd, og blot holde mig til det Sole-Klare, at det for dem Begge er langt vigtigere at forstaae de Danske end de Latinske Prosaister og Poeter, og langt vigtigere at kunne tale og skrive slet Dansk end godt Latin, uagtet de Lærde synes at slutte omvendt. Naar derfor de Lærde forlange, at der i de Skoler, Staten især bekoster for sine verdslige og geistlige Embeds-Mænds Skyld, skal til evig Tid fornemmelig lægges Vind paa Latinen, og at Ingen skal kunne blive Dommer eller Præst, med mindre han efter Grammatik og Lexikon kan sammenflikke en Latinsk Stil og med Munden barbarisk radbrække 473👤Ciceros uddøde Tunge-Maal, naar de forlange det, da gaae de aabenbar meget for vidt og kræve et Offer ikke blot af Enkelt-Manden, men af Staten, som det hele Lærde Væsen, selv om dets Velfærd beroede derpaa, kunde aldrig betale.