Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet

Dette, som Fæderne-Troens Modstandere na20turligviis kalde en fanatisk Paastand, maa sagtens klinge de Fleste i vore Dage fremmed, da hele Liturgi-Sagen i Feiderne sædvanlig er behandlet blot for Smagens Dom-Stol, under den udtrykkelige eller tause Forudsætning, at kun den vankundige Almue kunde falde paa at sige, Man vilde give dem en “ny Tro”, naar Man blot forandrede “Formularerne” ved Daaben og Nadveren. Men det klinge nu fremmed eller velbekiendt, liflig eller skurrende, saa er det sandt, og vilde for silde opdages, om det blev dulgt, at ved Naade-Midlerne kan saa godt som slet ikke røres, naar Fæderne-Troen skal ogsaa blot finde sig taalt i Stats-Kirken. At nemlig den Christne Kirke, naar Man tog Naade-Midlerne bort, med det Samme var forsvundet, det vil vist nok Mange nægte, men at den derved tabde alt Til trækkende for dem, der i Kirken søge guddommelig Trøst over Synd og Død og al Verdens Møisommelighed, altsaa alle Fæderne-Troens virkelige Tilhængere, det er dog ligevist, og kun om dem er jo Talen her, saa jeg kan lade det ganske staae ved sit Værd, om det kunde betale sig at holde en Stats-Kirke for Folk, der enten slet ingen Trang følde til guddommelig Trøst over Synd og Død og Verdens Møie, eller meende dog, de kunde selv læse sig til den.