Alter-Bog og Sogne-Baand.
✂ Tre Ting vil jeg her stræbe at vise, først, at naar Præster af ►Fæderne-Troen skal være bundne til ►Alter-Bogen, kan deri Intet forandres, som er værdt at nævne, dernæst at om end ►Alter-Bogen ganske som den er bogstavelig blev fulgt af alle Præster, kunde dog ►Fæderne-Troens Bekiendere ei uden Sogne-Baandets ►Løsning faae ►Samvittigheds-Frihed, og endelig at Præster af alle Bekiendelser trænge i Grunden lige høit til dogmatisk og liturgisk Frihed for virkelig at giøre Staten den Nytte, Den behøver og maa vente af sin Kirke.
✂ Min første Paastand, at skal Præsterne af ►Fæderne-Troen herefter være bundne til en Alter-Bog, maa den i Grunden blive som den er, grunder sig derpaa, at Liturgi og Lærdom hos de Lutherske Christne er paa det Nøieste forbundne, og ►Ordet ved ►Naade-Midlerne, som netop er det store Tvistens Æble i Liturgien, ingenlunde en blot Gjenstand for “Smag og Behag”, men Kilden til hele de Troendes Haab og Trøst, saa, hvem der vil berøve dem det, vil, hvad enten de veed det eller ikke, ret egenlig berøve dem deres Religjon.
✂ Dette, som ►Fæderne-Troens Modstandere na20turligviis kalde en fanatisk Paastand, maa ►sagtens klinge de Fleste i vore Dage fremmed, da hele Liturgi-Sagen i Feiderne ►sædvanlig er behandlet blot for Smagens Dom-Stol, under den udtrykkelige eller tause Forudsætning, at kun den vankundige Almue kunde falde paa at sige, Man vilde give dem en “ny Tro”, naar Man blot forandrede “►Formularerne” ved Daaben og Nadveren. Men det ►klinge 328 (VU) nu fremmed eller velbekiendt, liflig eller skurrende, saa er det sandt, og vilde for silde opdages, om det blev dulgt, at ved ►Naade-Midlerne kan saa godt som slet ikke røres, naar ►Fæderne-Troen skal ogsaa blot finde sig taalt i Stats-Kirken. At nemlig den Christne Kirke, naar Man tog ►Naade-Midlerne bort, med det Samme var forsvundet, det vil ►vist nok Mange nægte, men at den derved tabde alt Til 69 (US) trækkende for dem, der i Kirken søge guddommelig Trøst over Synd og Død og al Verdens ►Møisommelighed, altsaa alle ►Fæderne-Troens virkelige Tilhængere, det er dog ►ligevist, og kun om dem er jo Talen her, saa jeg kan lade det ganske staae ved sit Værd, om det kunde betale sig at holde en Stats-Kirke for Folk, der enten slet ingen Trang følde til guddommelig Trøst over Synd og Død og Verdens ►Møie, eller meende dog, de kunde selv læse sig til den.
✂ Men er nu ►Naade-Midlerne Kirke-Skatten eller “Kirkens Gode”, da kan heller Ingen nægte, der er “visse Ord,” hvorpaa deres Ægthed beroer, og hvormeget der nu end kan 21►tvistes om, hvor mange disse Ord ere, bliver det dog lige klart, at naar Man ved et af ►Naade-Midlerne berøver mig Ord, som jeg troer høre til dets Ægthed, da giør Man Vold paa min Samvittighed; thi det er ►nødvendig i mine Øine det Samme, som Man berøvede mig ►Naade-Midlet. Istedenfor da her at indlade mig paa det saare vanskelige Spørgsmaal, hvormeget Man kunde forandre ved ►Naade-Midlerne, uden at forgribe sig paa noget Væsenligt, vil jeg spørge enhver tænkende Mand: Læg eller Lærd, om Man dog ikke er vissest paa at beholde det Væsenlige, naar Man beholder det Hele, og om Man virkelig, efter en Andens Skiøn, kan frafalde Noget, hvortil Man anseer sit timelige og evige Vel at være bundet.
✂ Dog her, hvor det giælder hver Enkelts Tro og Trøst, Sjæl og Salighed, her nytter det ikke at tale i ►almindelige og ubestemte Udtryk, her maa Spørgsmaalet tages lige ud af Livet, for at staae i sit rette Lys og vise, det er Smaa-Ting, hvad Man forandrer i ►Lære-Bøger, Psalme-Bøger og i al Verdens Bøger, imod hvad Man forandrer ved ►Naade-Midlerne i ►Alter-Bogen, naar den skal ufravigelig følges ved enhver Daab og Alter-Gang i Stats-Kirken.
✂ Betragte vi nu, ikke hvad Man med en fornem Mine kalder “►For 329 (VU) mularerne► ved Daaben” men et Menneske med ►Fæderne-Troen, som anseer Daaben for det store “Gienfødelsens og Fornyelsens Bad i den Hellig-Aand” hvor22ved han har faaet Synds-Forladelse og er blevet et Guds Barn, med Arve-Ret til det evige Liv, see, da er det jo den Daab, der forrettedes som det findes beskrevet i ►Alter-Bogen, det er den Daab, hvorpaa han grunder sit Saligheds Haab, den, forudsætter han, var ægte, forrettet efter ►👤Christi Indstiftelse, den, er det hans Sjæls Vished, har Kraft til at trøste og styrke i Liv og Død, og det er hans Vished, enten fordi han 70 (US) troer sine Lutherske ►Fædres Vidnesbyrd om, hvad de havde erfaret, eller fordi han hos sig selv har sporet guddommelige Virkninger af den Daab, han døbtes med.
✂ Da det nu træffer sig, jeg selv er En af disse, og er Præst tillige, bør jeg ►betage Tilfældet alt Svævende og Ubestemt, ved at pege paa mig selv og skrifte ærlig, hvad jeg kunde og hvad jeg ikke kunde taale, Man forandrede ved Daaben, naar jeg havde Barn i Kirke, og hvad jeg kunde eller ikke kunde forandre, naar jeg skulde døbe Børn. ►Bedre Udkomme end der er med mig, som veed historisk Beskeed med Daab og Alter-Bog, og skiller omhyggelig “►Fæderne-Troen”, som jeg har tilfælles med Utallige, fra min “Dogmatik og Exegese”, som jeg maaskee ikke har tilfælles med en Eneste, ►bedre Udkomme end der er med mig, kan der da umuelig være med Nogen af mine virkelige ►Troes-Forvandte: ei med ►de Læge, som ere kirkehistorisk vankundige, og ei med de Skrift-Kloge, hvis Tro og Theologi ►sædvanlig er saa sammensmeltede, at de kiende slet ingen Forskiel.
✂ 23Og hvor føielig kunde jeg da nu være, naar jeg gik saavidt, som min Samvittighed paa nogen Maade vilde ►tilstæde? Da jeg veed, der blev gjort Endeel om ved Daaben det Aar, jeg blev født, saa allerede jeg er ►døbt uden Djævle-Besværgelse og med den ny Indledning af Biskop 👤Balle, uden at jeg kan skiønne, det har gjort nogen Forskiel paa Daabens Virkning hos ►Fædrene og hos mig, saa vilde jeg, som Barne-Fader, naturligviis ikke yppe nogen Kiv, om Man end døbde den Lille efter en anden Indledning, naar den kun passede med Troen og Daaben, eller reent udelod hvad jeg ikke anseer for mere væsenligt, men udelod Man “►Korsets Betegnelse”, vilde jeg allerede studse, fordi jeg har en Ahnelse om at det betyder mere end jeg forstaaer, og veed det er ældgammelt ved Daaben, om 330 (VU) ikke jævnaldrende med den, og forandrede Man virkelig det Mindste ved Daabs-Pagten eller Daaben selv, da vilde jeg protestere, og naar det ikke hjalp, selv døbe mit Barn, som jeg var døbt. Dette vilde ikke blot være mig en Hjertets Trang, for at ikke ►Kirke-Samfundet mellem mig og mit eget Barn skulde lide noget Skaar, men en Samvittigheds-Sag, da jeg ikke maatte lade det komme an paa et Lykke-Træf, om den virkelig forandrede Daab vilde have samme guddommelige Virkning paa mit Barn, som jeg troer, den Uforvanskede har havt paa mig og mine ►Fædre, ja paa Utallige fra Arilds-Tid. Vilde Man stille mig tilfreds med den Forsikkring, at Daabs-Pagten havde i den 71 (US) ældre Tid undergaaet mange Forandringer 24uden at det havde gjort nogen Forskiel, da forfeilede det naturligviis aldeles sin Virkning paa mig, som baade af Kirke-Historien veed, det er et aldeles ►løst Foregivende, og indseer, det maa være blottet for al Sandhed, hvis det ikke skulde have været idelt Bedrageri med Daaben og ►Fæderne-Troen i hele det Aar-Tusinde, vi Danske har havt dem, og det maa vel for mig Enhver som lyster paastaae, men han maa sandelig ikke forlange af mig at jeg enten skal indrømme hans Paastand, eller paa Grund deraf lade for Mine den Daab forvanske, jeg døbtes med, og troer mig gienfødt ved til det evige Liv. Det er nemlig soleklart, at skal min Daab paa 👤Christi Ord være et stort ►Naade-Middel, da maa den være forrettet efter ►👤Christi Indstiftelse, men vilde ikke længer forrettes derefter, naar den forrettedes anderledes, og naar Man vil trøste mig med, at min Daab er ikke heller forrettet efter ►👤Christi Indstiftelse, da driver Man jo kun ►aabenbar Spot med mig, med Daaben og ►Fæderne-Troen.
✂ Kunde jeg nu blot som Fader ingenlunde med frelst Samvittighed samtykke i mindste virkelige Forandring ved Daabs-Pagten, og maatte jeg, som jeg ►nødvendig maatte, erklære Forvandlingen af “Djævelen” til et upersonligt og ubestemt “Synds-Begreb” eller Udeladelsen af “et Ledd” i Troes-Bekjendelsen, eller Opløsningen af den tredie Persons “den Hellig-Aands” Navn i dets løse Bestanddele, for en virkelig Forandring, da maatte jeg som Præst med ►Fæderne-25Troen► endnu tage det langt strængere; 331 (VU) thi deels maatte jeg erklære Baandet sønderrevet mellem os og vore Lutherske ►Fædre og alle Danske Christne fra fordum Tid, naar vi forkastede deres Troes-Bekiendelse og Daabs-Pagt, deels maatte jeg vægre mig ved at forrette nogen Daab, hvorved der ikke, ligesom ved den Gamle, høitidelig erklæredes at den er det Gienfødelsens og Fornyelsens Bad, ►👤Christus har indstiftet og som skiænker den Troende Synds-Forladelse og Arve-Ret til det evige Liv, og endelig maatte jeg krympe mig ved enhver Forandring, som nogen Fader fandt betænkelig ved sit Barns Daab, da vi i Henseende til ►de Skrøbeliges Samvittighed have en stræng Ordre af Apostelen 👤Paulus, som jeg troer, er et Guds Bud.
✂ Ved Daaben kan der altsaa slet ingen af de Forandringer giøres, som ►de Herrer Clausen og deres Parti fordrer, naar Tilhængerne af ►Fæderne-Troen skal have ►Samvittigheds-Frihed 72 (US) og deres Præster følge en ny ►Alter-Bog, saa vi er neppe indenfor Kirke-Dørren, før vi see, at den Liturgiske Uenighed ret egenlig er en ►uforligelig Tvist om “Troen”, umuelig at bilægge, fordi ærlige Folk ligesaalidt vitterlig kan fornægte den Tro, de har, som bekiende den, de ►forskyde. Vi behøve da ikke at gaae videre, thi ved “Indgangen og Udgangen” af Kirken er det ganske ►aabenbar kun “det første Skridt” der koster, og kan Stats-Kirkens Præster umuelig enes om Ordene 26ved Daaben, da vilde al anden Enighed være ubetydelig; men det følger dog tillige af sig selv, at da Tvisten ved Daaben netop angaaer “Troen, Haabet og Vilkaarene for Saligheden”, saa maa den føde Uenighed om ethvert Udtryk for det Kirkelige Liv, og ved “Nadveren” som en hemmelighedsfuld Forening med “den korsfæstede igien opstandne Frelser” tilbagevinde sin ►uforligelige ►Egenskab, ja, skiøndt jeg, som ►Communicant, slet ikke er opsat paa Strid om det store ►Schiboleth “sande Legeme” og “sande Blod”, maatte jeg dog kalde det ►Samvittigheds-Tvang at afskaffe et Ord ved ►Naade-Midlet, hvis Brug er uskyldig, men hvis Udeladelse er mistænkelig og kan forarge mangen ærlig Lutheran.
✂ Da nu Modstanderne vil være enige med mig om, at naar der ingen Forandring bliver ved “Daaben og Nadveren”, er Resten neppe værd at tale om, saa har jeg givet gyldig Grund for min første Paastand, at ingen Forandring som er værd at nævne kan skee 332 (VU) med ►Alter-Bogen, naar Præster med ►Fæderne-Troen skal nødes til at følge den og Folk med samme Tro nødes til at blive i Stats-Kirken.
✂ Nu var min anden Paastand, at om end alle Præster nødtes til bogstavelig at følge ►den gamle Alter-Bog, kunde dog ►Fæderne-Troens Bekiendere kun ved Sogne-Baandets ►Løsning vinde den allernødvendigste ►Samvittigheds-Frihed, og til klarlig at indsee det, vil det være Nok at betragte Confirmationen, 27hvor ikke blot Liturgi og Lærdom ►øiensynlig mødes, men hvorved Sogne-Præstens modsatte Lærdom er en troende Fader endnu utaaleligere end hans liturgiske Afvigelse.
✂ Confirmationen skal være en høitidelig “Bekræftelse i Daabs-Pagten” og dermed i ►Fæderne-Troen, og dertil hører da ►nødvendig, hvad ►Alter-Bogen foreskriver: en Gientagelse af begge Hoved-Spørgsmaalene ved Daaben; saa der kan ingen tænkelig Grund være til den hyppige Udeladelse deraf, ►uden ►vedkommende Præsters Formening, at Djævelen maa ikke 73 (US) forsages, fordi han ikke er til, og at Troen paa Faderen, Sønnen og den Hellig-Aand er enten en Overtro eller en Ubetydelighed. Saa klart som det imidlertid er, at Præster, som lære deres Confirmander saaledes, ei, uden at skamme sig dybt, kunde høitidelig spørge Børnene: forsage I Djævelen; troe I paa Gud Fader, Søn og Hellig-Aand; og vil I blive i denne eders “Daabs-Pagt” til eders sidste salige Ende; ligesaa klart er det jo dog ogsaa, at jeg kan ikke have denne min Daabs-Pagt levende for Øine og agte at blive den tro til min salige Ende, og dog sende mine Børn hen at beredes til Confirmation hos en Præst, som jeg veed, vil ingenlunde bekræfte dem i den, men maa efter sin Overbeviisning formane dem til at frafalde den! At forlange Sligt af mig var ►aabenbar ikke blot uretfærdigt, men saa unaturlig grusomt og oprørende, at ingen ædel Mand kan taale Tanken, thi det var ►aabenbar det uhyre Forlangende, at jeg skulde selv forraade 28min Tro og mit Saligheds Haab i mine umyndige Børn, hvad Man ikke engang forlanger af Jøder i 📌Tyrkiet. Nu, det forlanger ►vist nok heller Ingen af mig, som ovenikiøbet boer hvor Sogne-Baandet for saavidt er løst, men var jeg en Bonde, da kunde det let skee under ►nærværende Omstændigheder, at min Sogne-Præst forlangde det af mig, uden at der hardtad var nogen Redning, og jeg er derfor ganske vis paa, at naar vor Faderlige Regiering blot et eneste Øieblik betænker, 333 (VU) paa hvilken Pine-Bænk Sogne-Baandet nuomstunder tit maa spænde Fader- og Moder-Hjertet, hvor ►Fæderne-Troen er levende, da kommer det Baand til at briste, om saa end de Fyenske Præster vilde protestere endnu stærkere mod Sogne-Baandets end de Jydske Herremænd mod Stavns-Baandets ►Løsning. Jeg er derfor ogsaa vis paa, at dette Baand vilde været løst for længe siden, naar det ikke i Henseende til Confirmationen altid havde været Hoved-Staden fremmed, og derfor i sin egenlige Beskaffenhed undgaaet Regieringens Opmærksomhed.
✂ Jeg har nu viist, at naar Regieringen ikke kan og vil nøde alle Præster i Stats-Kirken baade til at følge ►den gamle Alter-Bog ved ►Naade-Midlerne og undervise Confirmanderne overeensstemmende med Daabs-Pagten, da er Sogne-Baandets ►Løsning det eneste Middel, hvorved vi, som holde ved ►Fæderne-Troen, kan have virkelig Religjons- og ►Samvittigheds-Frihed i Stats-Kirken, og det er mig naturligviis Hoved-29Sagen, da det angaaer vor Saligheds-Sag, saa jeg kunde rolig overlade det til Regieringens modne Overlæg, 74 (US) paa hvilken Maade, den vilde ►handhæve ►Fæderne-Troen i sin velerhvervede og af ►Grund-Loven hjemlede Ret til at bestaae og forplante sig i Landet; men det vilde hverken være ærligt eller fædernelandskiærligt af mig at fortie de vægtige Grunde, der giør det raadeligt, ingenlunde at indskrænke men heller stadfæste og udvide Præsternes Frihed, som ved Sogne-Baandets ►Løsning taber sit eneste skadelige Paahæng og vinder en Gavnlighed, de fjerneste Tider vil klarest aabenbare.
✂ Hvem der gjennem en Række af Aar utrættelig og med sin hele Sjæl har arbeidet til et ædelt Maal, der tidlig indtog og begeistrede ham, han føler bedst, hvor sønderknusende det vilde være, ►omsider at maatte opgive sine Bestræbelser og selv, saavidt mueligt, tilintetgjøre Frugterne deraf. Derfor sympathisere vi alle med 👤Keiser Joseph den Anden i hans dybe Græmmelse, om vi end ere meget uenige med ham saavel om den Oplysning og ►det Folke-Helds Værd, han stræbte at fremme, som om de Midlers Godhed, af hvilke han betjende sig, og staaende i Aanden for den Efter-Slægts Dom-Stol, jeg maatte hade mig selv for at ringeagte, spørger jeg dristig: hvad var dog 👤Josephs Bestræbelser mod 👤Frederik den Sjettes for ægte ►Borgerlig Frihed og Ligelighed, for ►almindelig Folke-Oplysning og for Videnskabeligheds Fremme i alle mulige Retninger. Om 334 (VU) jeg derfor end ikke havde de stærkeste Privat-Grunde til at ønske Majestæten al 30den Glæde det kan gjøre en Konge “►►med Graahaars-Krone” selv at høste Første-Grøden af sin Vaar-Sæd, maatte jeg dog kun med dyb Vemod tænke mig Muligheden af, at den ædle Konge-Haand selv skulde bidrage til at forstyrre sit berømte Værk, og nødte Omstændighederne mig selv til at bede derom og ►udvikle Nødvendigheden deraf, da maatte jeg ret føle mig født under en ulykkelig Stjerne. Skulde derfor det blive Enden paa den Kirkelige Giæring og Spænding hos os, som ingen menneskelig Magt eller Klogskab kunde forebygge, da den ►aabenbar er grundet i Menneske-Naturens og den Historiske Udviklings uforanderlige Love, skulde det blive Enden paa den Giæring og Spænding, det var ikke mit Valg men min uundgaaelige Lodd at fremme og forøge, enten at ►Fædrene-Troens ivrige Tilhængere, adskildte fra Stats-Kirken, tabde næsten hele deres ►borgerlige og videnskabelige Indflydelse, eller at det Syttende Aarhundrede skulde gaae igien i det Nittende, med alle de Baand paa Aandens Redskaber, som ►alt da var ►Tøir og vilde nu være Lænker; skulde det blive Enden, da 75 (US) kunde jeg ikke rettere skjønne, end at 📌Dannemarks berømte Lykke-Stjerne var dalet, for aldrig mere at stige; thi alle Sø-Mærker paa Tidens Strøm maatte ►skuffe, om ikke i begge Tilfælde Aanden blandt os havde endt sin Bane, uden at naae sit Maal!
✂ Derfor skal jeg altid betragte det som en Indskydelse af 📌Dannemarks gode Genius, den milde Lys-Tanke, der opstod i min Sjæl, at Sogne-Baandets ►Løsning, medens det paa den ene 31Side sætter ►Fæderne-Troen i Sikkerhed for ►borgerlig ►Ulæmpe, paa den anden Side hæver alle Betænkeligheder ved at gjøre den dogmatiske og liturgiske Frihed lovmæssig, som vor Regiering giennem et halvt Aarhundrede har begunstiget, og som da sikkert ikke mindre hos Præsterne af ►Fæderne-Troen end hos de Andre, vil bære velsignede Frugter for Sædeligheden, for Folke-Dannelsen, og for al Videnskabelighed.
✂ Forhen, naar jeg i Tankerne stræbde at forene ►Fæderne-Troens ►Borgerlige Fred med ►almindelig ►Samvittigheds-Frihed og en stadig fremskridende Oplysning, og det var en Opgave, der gjennem en Række af Aar sysselsatte mig saa meget som vist Faa af mine Samtidige; da var den Engelske ►Stilling, med ►Fæderne-Troen enevældig i Stats-Kirken og fuld Religjons-Frihed derudenfor, det Bedste jeg vidste af at sige; men den døde Stil-Stand i Stats-Kirken og den vilde 335 (VU) Uorden derudenfor, med hele Misforholdet mellem Religion, Literatur og Videnskabelighed, var mig dog immer i Veien, og lod sig ei saaledes udlede blot af den Engelske Eiendommelighed, at Man ►jo allevegne maatte befrygte noget Lignende. Først da jeg saae, at ►Fæderne-Troen ligesaa godt kunde sikkres ved Sogne-Baandets ►Løsning, som ved ►Dissenternes Udgang, vandt jeg ►Rolighed til at sammenligne vor Stats-Kirke, som den for Øieblikket er, med den Engelske, og opdagede da snart, at Hoved-Grunden til 📌Englands aandelige ►Krisis, hvori baade Stats-Kirke og ►Høi-Skole trues med Undergang, maa søges, ►vist nok ikke i Religjons-Friheden, der ►øiensynlig har forsinket og endnu 32formilder den, men i den uordenlige Maade, hvorpaa Friheden er opkommet, og den Forstening en Stats-Kirke, der skal holde sig i Modsætning til allehaande Secter, umuelig kan undgaae, saa det Chaotiske i vor Stats-Kirke vilde netop være et uberegneligt Fortrin, naar kun ikke Folkets ►Samvittigheds-Frihed druknede i Præsternes, saa hver Sogne-Præst blev en lille Pave, og Menighederne, der dog umuelig kunde skifte Tro saa tit som Præst, blev enten aldeles ligegyldige eller et Rov for alskens Sværmeri. Løses 76 (US) derfor blot Sogne-Baandet, da vil Præsternes fri Stilling gjøre, at baade blive alle Folkets religiøse Anskuelser repræsenterede i Stats-Kirken, og træde i Vexel-Virkning under de allergunstigste Omstændigheder, da den eensartede videnskabelige Dannelse hos Præsterne, og Disses lige afhængige og lovmæssige Forhold til Regieringen og Folket, vil, saavidt mueligt i denne Verden, forebygge, altsaa i høieste Grad formindske de farlige Følger af den religiøse Modsætning, der i ►Forstands Tiden umuelig kan forsvinde, ►uden i en Ligegyldighed for det Himmelske, der ligesaavel er Statens som Kirkens Pestilens.
✂ En fri Stats-Kirke med en fri Menighed, det er da, hvad jeg inderlig ønsker mit Fæderne-Land, ja, hvad jeg er vis paa, vil mægtig bidrage til, paa den ene Side at bevare det for de voldsomme Rystelser, der true Christenheden, og paa den Anden at fremme en ►høi og vidtudstrakt, men rolig, historisk fremskridende Oplysning og Videnskabelighed, saa 📌Europa skal nødes til at be33kiende, der er dog noget “ægte Dansk” som fortjener Alles Bifald og maa misundes, hvor det ei kan efterlignes! Meget mueligt, at en saadan Stats-Kirke kun kan trives i 📌Danmark, hvorfra der neppe engang ved Christendommens Indførelse høres Vaaben-Gny, og opstaae kunde den sikkert ikke andensteds paa Jorden, saa, naar ved Sogne-Baandets ►Løsning Krand 336 (VU) sen er sat paa denne ny Bygning: ►Glitner-Borgen, hvor ►Forsete ►bygger og “►jævner alle ►Trætter”; da maae vi, og de sildigste Slægter med os, beundre og taknemmelig tilbede det kiærlige Forsyn, der, som en kvindelig ►Norne, Skæbne-Dronningen, skiænkede 📌Danmark Konger efter Folkets Hjerte, og i det store Øieblik, da Folke-Aanden svævede mellem Liv og Død, en ►Jubel-Drot, saa ►fredegod, at selv de haardeste Kæmper, som havde hvilet under 📌Danmarks Hjerte, ei kunde see Ham i Øiet, uden at de svungne Sværd foer i Balgen, medens Han med “►Rettens Sværd”, som giver Alle Nok, overhuggede den Knude, der aldrig havde forbundet Hjerter, men spændte nu ►modsatte Aander i Bælte til Lande-Sorg og fælles Undergang!