↩ Naar derfor enkelte Mænd i 📌Europa ved Over11gangen fra forrige til nærværende Aarhundrede, spaaede Staterne i den ny Christenhed en sørgelig Fremtid, da var det visselig ikke Stats-Klogskab, der fandt det latterligt, og det Nittende Aarhundredes første ►Menneske-Alder har ingenlunde stadfæstet det Attendes dristige Paastand, at Man nu havde fundet “de Vises Steen”, der, som en urokkelig Grundvold for ►det Borgerlige Selskab i sin fulde Kraft og Glands, gjorde Religjonen, om ikke i det Enkelte, saa dog i det Hele aldeles overflødig. De fleste Regieringer stræbe derfor ogsaa nu ►øiensynlig paa Ny at stramme det religiøse Baand, der i forrige Aarhundrede slappedes, og paa den ene Side understøttes de kraftig deri af os ►Silde-Fødninger, der, som Man siger, sværme for ►Fæderne-Troen, men paa den anden Side falde vi dem ogsaa lidt besværlige med vor Ivren for, hvad dog ei lader sig ►opmane.