Slutning.
✂ Samle vi nu alt dette, da indsee vi, at en Stats-Kirke, hvori ►Fæderne-Troen bliver ved at virke og avler en tilsvarende Oplysning, er i ►Forstands-Tiden af høieste Vigtighed, og kan haves overalt i Christenheden, naar blot Øvrigheden enten frembringer en Revolution i Kirke-Staten, eller snildt vedligeholder den, men løser Sogne-Baandet i Tide, for at ►Fæderne-Troens Tilhængere midt under Forvirringen kan finde den ►Samvittigheds-Frihed i Stats-Kirken, de ellers nødes til at søge udenfor den.
✂ 96 (US) Dette er en splinterny Opdagelse, som den Danske Regiering ene bør have Æren for, da kun Sammes rigtige Takt og Upartiskhed har gjort den muelig, en Opdagelse, hvoraf derfor ogsaa 📌Danmark bør høste den første og maa kunne høste den bedste Frugt; thi her, hvor Regieringen med en ►besynderlig Standhaftighed giennem halvtredsindstyve Aar begunstigede Kirke-Revolutionen, uden noget Øieblik at give Anledning til den Mistanke, at den vilde have ►Fæderne- 356 (VU) Troen► ►enten udryddet eller uddrevet af Stats-Kirken, her maatte vi Præster med ►Fæderne-Troen ►nødvendig blive ved at aflægge nedarvede Fordomme og anstrænge vor Skarp-Sindighed, til vi opdagede, hvad der kunde give ►Fæderne-Troen en fri ►Virke-Kreds i Stats-Kirken, uden at vi, som vore ►Fædre, kom til i dens Navn at beherske Folkets 66Tro og Samvittighed. Længe varede det og haardt holdt det, før vi fandt, hvad der laae lige for vore Øine, ►vist nok, fordi Blodet er aldrig saa tyndt, ►det jo er tykkere end Vand, og den hierarchiske Lyst aldrig saa lille hos os, at vi ►jo heller ville herske end staae Fare for at undertrykkes, hellere seire een Gang for Alle, end ►ligge i Feldten til Domme-Dag, uden ved de mest glimrende Seire at kunne vinde meer end Lov til at beholde hvad vi har. Under saadanne Omstændigheder behøver Dyden ►aabenbar saa stærke Incitamenter, at vi neppe øve den, før vi maae giøre “en Dyd af en Nødvendighed”, thi anderledes kan jeg ikke forklare mig det, at jeg ikke ligesaa godt for tyve Aar siden, som nu, kom til at holde Lov-Tale over Kirke-Statens Opløsning og viste, at den, for at blive ikke blot uskadelig men usigelig velgiørende, kun behøvede at blive fuldstændig, som den først bliver ved Sogne-Baandets ►Løsning. Det er nemlig soleklart, at naar det Baand, hvormed den Protestantiske Geistlighed har været bundet til ►de Symboliske Bøger brister, da opløses Kirke-Staten forsaavidt, at hver Sogne-Præst bliver aandelig talt sin egen Herre, og det er godt, godt for Øvrigheden, som ikke længer har med en “Geistlighed” som ►Fæderne-Troens Repræsentant, men kun med endeel kirkelige Embeds-Mænd at giøre, og godt for Præsterne selv, naar de har Lyst til at leve og virke i Aanden, saa det giælder kun om, at det ogsaa kan blive godt for Folket og Staten. For disse er det imidlertid ingenlunde 67godt, at der istedenfor den døde Pave bliver ligesaamange levende Paver, som der er Sogne-Præster; thi vel er de saa smaa, at Øvrigheden lettelig overseer dem, men des friere kan de bevæge sig og des haardere kan de trykke 97 (US) Samvittighederne i deres snevre Kreds, og hvor dette hemmelige ►Pavedom ikke ved Sogne-Baandets ►Løsning kvæles i Fødselen, vil det enten avle den grueligste Ligegyldighed for al Religjon hos Folket, eller til ubodelig Skade gienføde Kirke-Staten og adsplitte ►Borger-Livet. Det Sidste vilde ►aabenbar blive Tilfældet i 📌Norden, hvor ►Fæderne-Troens Gienmæle vilde nøde Smaa-Paverne til at forene sig under en 357 (VU) lille kirkelig 👤Napoleon, hvorpaa maatte følge en Restauration af den døde Pave, ►Ridder-Spil i Hunde-Dagene o. s. v., da derimod Sogne-Baandets ►Løsning vil giøre det til Statens Interesse og hele Folkets Ønske, at Sogne-Præsterne, som derved holde op at være levende Paver, aldrig bindes til nogen død Pave, som hindrer dem i at være levende Præster. For herskesyge Præster er dette nu ►vist nok en fortvivlet Stilling, da selv de høieste Værdigheder i Stats-Kirken ei aabner dem den mindste gunstige Udsigt, og for dorske og søvnige Præster er det ligesaa fortvivlet, da den døde Pave saavel til ►Skjold som til Undskyldning er dem uundværlig; men det er jo baade Øvrighedens, Folkets og Oplysningens Interesse, at de Dorske og de Herske-Syge befinde sig ilde i Kirken, og for dygtige, virksomme og ►folkelige Præster vil en saadan fri Stats-Kirke 68►aabenbar være et lille Himmerig paa Jorden, der ►vist nok aldrig bliver uden ►Torne og Tidsler, men bliver dog et Speil af Aandens Verden, som intet Folk, der lærer at kiende det, vilde miste for det Dobbelte af hvad en saadan Stats-Kirke koster.
✂ Jeg indseer meget godt, at hvor der, som i 📌Nord-Amerika, allerede er ►Samvittigheds-Frihed og ingen Stats-Kirke, vilde en saadan Udvikling ikke bevæge Folket til at ønske sig En; thi Faren for deri at tabe hvad de har, vilde synes dem ►vis og Fordelen saare uvis, men hvor Man, som vi, har en gammel Stats-Kirke, og hvor, trods alle Regieringens Bestræbelser, endnu kun Calvinister, Catholiker, Jøder, Stats-Kirkens Præster og ⓘ Kjøbenhavnerne noget saa nær har virkelig ►Samvittigheds-Frihed, der voves ►aabenbar slet Intet, men vindes meget ved hvad der giver Alle denne Frihed, om det endog blev den eneste gode Følge deraf. At nemlig ►almindelig ►Samvittigheds-Frihed i vore Dage paa en eller anden Maade maa bringes tilveie, det har den Danske-Regiering længe indseet, og naar Den ved Sogne-Baandets ►Løsning viser, at den kan gives uden ►enten at afskaffe Stats-Kirken eller skabe Secter i Modsætning til den, da vil Man i 📌England ►paa Timen ærgre sig over, ei ►betimelig at have fattet det, og jeg formoder, Man selv i 📌Nord-Amerika vil efter 98 (US) ligne en Indretning, der, saavidt mueligt i denne Verden, forbinder alle Aands-Frihedens og ►den Borgerlige Ordens Fordele. ►Vist nok forudsættes her, at Regieringen saagodtsom udelukkende har ►Kalds-Retten til de 69Kirkelige Embeder, saa Reformen i 📌England har adskillige Skridt at gjøre, før en saadan fri Statskirke engang lod sig tænke der; men Reformen 358 (VU) i 📌Danmark har ogsaa i denne Henseende saa ►kiendeligt et Forspring, at de Egne er snart talte, hvor en Privat-Mand, ved at vælge lutter Præster af een og samme Skole, kunde modarbeide Hensigten med Sogne-Baandets ►Løsning. Det følger nemlig af sig selv, at i en fri Stats-Kirke maa der tages ►billigt Hensyn ►paa Folkets ►Tarv, saa den religjøse Anskuelse, der i en Egn ►kiendelig savner sin Kirkelige Repræsentant, om mueligt gives En, hvad tillige er hele Statens ►Tarv, som kræver, at Præsterne aldrig faae Lov til at sove ind i “syndig Sikkerhed”, men maae, naar de finde sig trindt omgivne af “gode Skole-Kammerader”, være sikkre paa ved næste Vacance at faae en ►Torn i Øiet.
✂ Og nu til Slutning! Hvad Bøger endnu meer end Mennesker behøve for ei at misforstaaes og miskjendes, men udrette det hvortil de ►udsendes, det er aabenbar “Lykke og Held”, og skjøndt jeg ingenlunde, som de gamle Hedninger, anseer Lykke og Held for ►egne Guddomme, troer jeg dog bestemt, med gammeldags Christne, at de komme fra Oven, og jeg ►nedbeder dem trøstig over disse ►Blade, som, helligede en Faderlig Regiering, Borger-Enighed, aandelig Frihed og historisk fremskridende ►ᴐ: menneskelig Oplysning, er et vel saare ringe men dog ei uværdigt Offer paa Fæderne-Landets Alter, naar Man har det faderlig regierede, det fredelige, nænsomme, ►bil70lige►, beskedne og ►mindekiære 📌Danmark til ⓘ Fæderne-Land, og har en ►Bane bag sig, der viser, det er ikke Feigheden, som taler Fredens, eller Oprørs-Aanden, som taler Frihedens Sag!
✂ Det var den største Lykke, hvis jeg kunde overbevise baade Venner og Fiender blandt Præsterne om, at de ei engang maae ønske sig Herre-Dømme over Andres Tro, men kun frit Forlov til at tjene hvem de tækkes, og til at trættes om, hvem der tjener bedst; men lykkelig vilde jeg dog ogsaa ►skatte mig, naar, selv mod begge Partiers Ønske, Det skedte, der ligesaavel tjener 📌Danmark og Stats-Kirken, som ►Fæderne-Troen, Oplysningen, Sandhed og Kiærlighed bedst!