↩ Dog selv i værste Fald kan Ingen af mine Samtidige berøve mig Skribentens sidste Haab: at blive læst og roest af Efter-Slægten, og maa jeg nøies dermed, skeer mig endda ikke saa stor Uret; thi i Grunden har jeg dog ogsaa skrevet om Kirken, som jeg vilde tale om den til en Efter-Slægt, hvem Øieblikkets smaalige Interesser, som forbigangne, VIIIvar fremmede, men for hvis Øine Stats-Kirken ►alt havde vundet den Skikkelse, jeg ønsker den, og hvis Ønske det nu var at ►vide mine Tanker, som en samtidig af Giæringen udviklet Præst og ►Vidskabs-Mand, om denne Skikkelses gradvise Opkomst og om dens Forhold til Christendom, ►Samvittigheds-Frihed, Oplysning, og ►det Borgerlige Selskabs vel forstaaede Tarv!