Skriftets anledning
✂ Den nærmere kontekst for ►Den Danske Stats-Kirke upartisk betragtet var et kancellicirkulære af den 22. april 1834, som åbnede mulighed for en revision af de i statskirken gældende ritualer (jf. ►Kolderup-Rosenvinge 1838, s. 105 f.). Man udbad sig i den anledning betænkninger fra landets biskopper, hvilket Grundtvig henviser til allerede i forordet (s. V) og i afsnittet “Den herskende Kirke”, hvor han omtaler: “Det Spørgsmaal, Regieringen i dette Øieblik giør til hele Landets Geistlighed: om og hvorvidt en Forandring af Ritual og Alter-Bog er raadelig” (s. 8).
✂ Polariseringen inden for statskirken var taget til, og man frygtede fra regeringshold et egentlig kirkeligt skisma. Da det gamle ►Kirkeritual heller ikke kunne fås længere og under alle omstændigheder skulle trykkes på ny, besluttede man at iværksætte en ritualrevision. Hovedpersonen i det arbejde, der derefter gik i gang, var 👤J.P. Mynster, som senere på året blev udnævnt til biskop over Sjælland og i 1839 udarbejdede et forslag til en ny forordnet ritual- og alterbog på grundlag af de indkomne betænkninger (jf. ►Rasmussen 1999, s. 149-153). Grundtvigs skrift var en tidlig reaktion på hele denne proces og de muligheder og faldgruber, den efter hans mening rummede.