“De store Höitider”
✂ “De store Höitider“ består af 12 strofer, hvoraf de første 6 strofer beskriver de tre kirkelige højtider, påske, pinse og jul, og lader menneskelivets gang spejle sig i dem; således at påsken minder om “Naar Barnet fødes, Vuggen gaaer” (strofe 2), pinsen om ungdommen “vor Rosen-Tid” (strofe 4) og julen om “vor Alderdom / Naar Alt for os er graanet” (strofe 6). Naturen sætter scenen for højtiderne og spejlingen af menneskelivet ved græsset, der “pipper op af Jord” (strofe 1), skoven, der står i “sin Høitids-Dragt” (strofe 3), og sneen, der ligger som et “Blomster-Teppe” (strofe 5). Grundtvig lader sangen klinge igennem højtiderne, klarest ved pinse, hvor verselinjen “Gud Hellig-Aand! vær du vor Gjæst” af 👤Kingos ►“Nu nærmer sig vor Pintze-Fest” (1699) citeres. Ved juletid, hvor alt er mørkest og fuglenes kvidren blot en “Klynke-Lyd”, da bringer englene sang og en ny tid. Grundtvig lader sangen spille en væsentlig rolle for menigheden kirkeåret igennem, og salmesangens plads i kirken understreges i de sidste 6 strofer, hvor de kristne børn inviteres ind i menigheden og kirken for at lære om 👤Kristus gennem salmesang.
✂ I det bevarede håndskrift til digtet (fasc. 382) ses, at det oprindeligt var tænkt som en del af en samling læredigte, da der øverst på håndskriftet står “Kirkelig Børnelærdom”. Da Grundtvig lod det trykke i ►Den Nordiske Kirke-Tidende endte det ikke som en replik, men som en tilkendegivelse til 👤Lindberg om, at han var blevet hørt.