Bispinde 👤ⓘ Fabritius.
✂
Stille, stille! dæmpet ►klinge
Sangen ved den Trættes Seng;
Taaren her kun Trøsten ►bringe,
►►Alt som Dugg til ►slagne Eng►!
►Hvad er her at sørge over?
Hun er ikke død, hun sover►!
✂
Stille, stille! ingen Klage
Ved den Frommes Hvile-Sted!
►Talte ere hendes Dage
Kun hvor Nætter regnes med;
Hist, hvor Aar kan aldrig tælles,
Hun har Liv med Gud tilfælles!
✂
24
(PS)
Stille, stille! snart oplukkes
Øiet dobbelt klart og mildt,
Hvor ei grædes, hvor ei sukkes,
Hvor ei Kjærlighed er spildt,
322Hvor i Venskabs ►gyldne Sale
Sød og sand er Alles Tale.
✂
Stille, stille! see hun smiler!
►“Hun har stridt den gode Strid”!
Kun det Tunge sig udhviler
Til en bedre Sommer-Tid,
Frihed har det Lette vundet,
Fugle-Vei til Himlen fundet!
✂
Stille, stille! naar vi lytte
Deropad, hvor Solen gaaer,
Det gienlyder i vor Hytte,
Som naar yndigst Lærken slaaer:
Gienlyd af hvad hisset toner,
Hvor kun Kiærligheden throner!
✂
Stille, stille! naar vi stræbe
For det Bedste uden Svig,
Smilet døer ei paa vor Læbe,
Men vor Søvn ►blier hendes liig;
323Vaagnende vi ►trindt os finde
Venner, som hun var Veninde!
✂
Stille, stille! Gamle, Unge!
Godt i Stilhed giorde hun,
Elsked ei med Mund og Tunge,
Men i Løn af Hiertens Grund,
Først hos Ham, som ►lader regne
Røbes det i Lysets Egne!
✂ N. F. S. Grundtvig.