↩ Hvorvidt det for Resten vilde være ►passeligt og 22gavnligt, at det vigtige praktiske Spørgsmaal, om Veien til en virkelig ►Samvittigheds-Frihed, blev mundtlig drøftet mellem Mænd af de modsatte Partier, tør jeg vel ikke sige ►for vist; men tungt er det unægtelig, hvis Man ikke i en saa vigtig Sag kan opfordre den Modstander, som skriftlig snoer sig fra den med ►Uartigheder, til mundtlig at holde Stand og forsvare sin Adfærd. Jeg føler i det Mindste, at hvorvel det laae i Sagens Natur, at jeg ei selv maatte fordunkle det praktiske Spørgsmaal om ►Samvittigheds-Frihed ved at indlade mig paa alle de Theoretiske: om vor Daabs-Pagts Apostoliske Ægthed, om Djævelens ►Tilværelse, efter ►Skriftens og Fornuftens Dom o. s. v. som det ved denne Leilighed har behaget Professoren at opkaste og paa sin Viis at affærdige, saa anseer jeg mig dog forpligtet og erklærer mig villig til at gjøre mundtlig Rede for alle mine kirkelige Paastande, naar Hr. Professor 👤Clausen først vil gjøre Rede for sin urimelige Harme over min lille Bog ►om Daabs-Pagten og sine Udfald paa mig i den Anledning. Ja, med det Græske ►Ny Testament ved Haanden og med den Smule Forstand i Panden, Gud har givet mig, vil jeg i saa Fald forsvare min Christendoms Ægthed mod alle de Indvendinger, ikke blot Hr. Professor 👤Clausen men hvilkensomhelst studeret Mand, i eller udenfor det Theologiske Facultet, derimod vil opkaste. At overbevise Folk paa Aandens Enemærker kan Man ligesaalidt være forpligtet til, som til at omvende dem; men at forsvare sine Paastande, naar forlanges, med Mund og 23Pen, det maae fremfor Alt Mænd være rede til, der, som Professor 👤Clausen og jeg, selv bekiende, vi vilde gjerne være Reformatorer, om det kunde lykkes; thi det er jo dog soleklart, at hvem der hverken skriftlig eller mundtlig har Mod til at holde Stand, han fattes om ikke andre Egenskaber til at være Reformator, saa dog den Allernødvendigste.