Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Sogne-Baandets Lösning og Hr. Professor Clausen

Dette burde være nok og meer end nok om saa klar en Sag; men neppe vilde dog Hr. Professor 👤Clausen for sin egen Skyld saa aldeles blotte sig, dersom han ikke vidste, der endnu var en heel Deel Læsere, der kun behøve at høre den gamle Lexe, at de 17Herrer Clausen er Kæmperne for Oplysning, samt for den religiøse og videnskabelige Frihed og føre Striden paa den humaneste og liberaleste Maade, medens jeg, som bekiendt, er Kæmpen for Mørke, Overtro og Aands-Tvang og fægter for disse med alle Barbariets og Fanatismens afskyelige Vaaben; Mange, siger jeg, behøve kun at høre denne Lexe, som de kan udenad, for ikke at see det Mindste af hvad der ligger aabent for deres og hele Verdens Øine.