↩ Hvem der altsaa vil nægte dette Forslag sit Bifald (end sige i den Anledning udskrige mig for Fanatisme og jeg veed ikke hvad) maa ►nødvendig enten være en svoren Fiende ►ad ►Samvittigheds-Frihed, eller han maa antage, at Denne slet intet vandt derved. Hvem der nu er det Første, han brændemærker derved i mine Øine sig selv, og det er ►allenfalds unyttigt at ville oplyse Nogen i aandelige Ting, der lukker Øinene for det Klareste, vi kan sige, som unægtelig er, at da Enhver af os selv maa giøre Gud og sin Samvittighed Regnskab for, hvordan han ►forarbeider sin ►Saligheds Sag, bliver det ogsaa ►aabenbar Enhvers egen Sag, hvori intet andet Menneske har Ret til at blande sig imod vor Villie, med mindre vi er gale nok til at paastaae det er os en ►Saligheds-Sag at gjøre Andre Fortræd. Hvem der antager det Sidste, nemlig at Sogne-Baandets ►Løsning slet ikke vilde være nogen Vinding for ►Samvittigheds-Friheden, maa ►nødvendig paastaae, at alle Stats-Kirkens Præster troe, tænke og tale eens, og da det Modsatte er vitterligt, kan Spørgsmaalet aldrig være: om der vindes mere ►Samvittigheds-Frihed ved Sogne-Baandets ►Løsning, men kun, om der kan vindes Saamegen som de Sindige paa begge Sider kan og vil nøies med.