↩ Men uagtet jeg naturligviis under ►nærværende Omstændigheder hverken behøver eller har Lyst til at ændse og drøfte hvad Hr. Professoren finder for godt at skrive om mig og mine Bøger, saa dog hverken kan eller bør jeg tie, naar jeg troer, hans ►kiække Paastande, der, trods al Giendrivelse, idelig gientages, kan giøre Skade. Literær uskadelig er nu ►vist nok i mine Øine al Professorens Skrift imod mig, hvem han aldrig endnu har vovet aandelig 5at møde; men ►borgerlig kunde det dog maaske nok giøre Skade, at Professoren, der nu ovenikiøbet staaer i Spidsen for vort eneste Theologiske Facultet, slynger ►Ban-Straalen mod min lille Bog ►om Daabs-Pagten, som et grueligt Uhyre; thi derved kunde Opmærksomheden bortledes fra dens virkelige Indhold, som dog alle Fredens og ►Samvittigheds-Frihedens sande Venner maae ønske taget under moden Overveielse.