↩ Selv om Grundtvig havde udæsket 👤Clausen og forlangt, at han forsvarede sine påstande, svarede 👤Clausen ikke direkte på bogen om sognebåndsløsning. Han tog dog spørgsmålet op i slutningen af en anmeldelse af 👤W.F. Engelbreths indlæg i debatten om djævleforsagelsen (►Clausen 1834c). 👤Clausen medgav indledningsvis Grundtvig, at forslaget om sognebåndsløsning havde “noget Anbefalende ved første Øiekast”, idet det handlede om frihed og lighed, men sagen kunne ved en grundigere undersøgelse komme til at tage sig anderledes ud (►Clausen 1834c, s. 392). 👤Clausen mente, at de, der talte for sognebåndsløsning, havde taget for letsindigt på spørgsmålet, og han ønskede, at en sagkyndig mand ville foretage en undersøgelse af, hvilke konsekvenser sognebåndsløsningen ville få for både kirkevæsenet, skolevæsenet og samfundslivet. 👤Clausen forventede nemlig, at sognebåndsløsningen ville få omfattende følger, ja han frygtede ligefrem, at den ville medføre en form for ‘samfundsopløsning’ (s. 393). 👤Clausen opfattede med andre ord Grundtvigs forslag som revolutionært.