De kristne venner
✂ I efteråret 1833 prædikede Grundtvig for sine tilhørere ved aftensangsgudstjenester i Frederiks Tyske Kirke (i dag Christians Kirke). Denne ordning var kommet i stand i foråret 1832, efter at Grundtvig, der i disse år ikke beklædte et præsteembede, og hans tilhængere i vinteren 1831-1832 havde fået afslag på oprettelsen af en dansk-tysk fri menighed. Grundtvig måtte dog ikke forvalte sakramenterne og skulle holde sig til den autoriserede salmebog (se ►Baagø 1958, s. 176; jf. også indledningen til ►Om den Clausenske Injurie-Sag for baggrunden for tilladelsen til aftengudstjenesterne). Ordningen varede ved frem til 1839, hvor Grundtvig blev præst ved Vartov Kirke og således atter en del af statskirken.
✂ Grundtvig henvender sig bredt med titlen “Til Christne Venner”, men har nok særligt sine tilhørere i Frederiks Tyske Kirke i tankerne. ►Den Nordiske Kirke-Tidende blev udgivet af 👤J.C. Lindberg, en af Grundtvigs stærkeste fæller i kampen for en fri menighed. I et brev, dateret den 9. september 1833, til 👤Lindberg giver Grundtvig udtryk for sin taknemmelighed over en gave fra sine “Tilhørere” i forbindelse med 50-årsdagen. Han anser gaven, en sølvforgyldt pokal med en rulle dukater, som et udtryk for “at mine Tilhørere agte Ordet for at være meget værdt ogsaa i den Mynt, som Verden skatter” (►Breve 2, s. 226). Et digt om det levende ords kraft og uforgængelighed synes at være en passende tak til tilhørerne.