↩ Det er de fremragende og store regenter, som huskes individuelt og “opfattes som regerende langt ud over deres egen tid”, hvilket gælder sagnkongerne ►Skjold, ►Rolf Krake og ►Frode Fredegod, samt 👤Christian 4. og den siddende konge 👤Frederik 6., som alle nævnes i digtet (Toldberg 1950, s. 204).