↩ Men see, Anonymen gjorde ingen af Delene, saa jeg maa nødes til at ►stakle ham, der kunde indbilde sig, det var Konst nok, ved et aldeles praktisk Kirke-Spørgsmaal, strængt praktisk taget og behandlet, aldeles at ignorere hvad Talen var om, nemlig vor Ret til at beholde vor ⓘ Daabs-Pagt i Fred, og Hr. Stiftsprovst Clausens ►Paastand, at nu maatte og skulde den, trods vor retmæssige Protest, forandres. Ja, det var Anonymens Helte-Gjerning, ganske at ignorere Sagen, hvorom det i den Danske Stats-Kirke ene giælder og hvorom det var mig at giøre, og derimod med en vigtig Professor-Mine at criticere Bogen, som om den var et mislykket Forsøg paa, kirkehistorisk at bevise vor Dansk-Lutherske Daabs-Pagts apostoliske Ægthed, exegetisk at oplyse dens Overeensstemmelse med ►Bibelen og philosophisk at bevise Djævelens ►Personlighed og Uundværlighed i den bedste Verden, lutter Ting, som enhver Skole-Dreng kunde see, aldrig var faldet mig ind og som jo var aldeles unyttigt, hvor det kun gjælder om ►borgerligt Forlov til at beholde og forplante sin gam23meldags Christendom.*Vil man ellers see hvad Skriften siger om Djævelens ►Personlighed, da læse man ►Joh. 8, 44, og vil man see, hvilke Modsigelser man indvikler sig i, ved at nægte ►Personligheden af Grund-Løgneren og 👤Christi Fjende, da giver blandt Andet baade ►Kirkens Gjenmæle og Samtalen mellem Præsten og 👤Loke (►Theol. Maanedsskrift B. 7. S. 244—49) nærmere Oplysning. For at vise, af hvor aldeles praktisk Natur Spørgsmaalet er, anførde jeg endogsaa Tilfældet med mine egne Børn, hvem jeg naturligviis har oprettet den samme Daabs-Pagt med, som min Fader oprettede med mig, og hvem jeg jo ikke, ►naar Hr. Stiftsprovst 👤Clausen fik sin Villie, kunde faae confirmerede i denne min og deres Daabs-Pagt, uden formelig at træde ud af den Danske Stats-Kirke.