↩ Den anden Forklaring er ikke stort heldigere, thi deels er det, efter Völuspa, ikke Menneskerne, men ►Aserne selv, der brænde ►Gulveig, og deels veed jeg nok, at en Digter tit kan slaae paa Vognen og mene Hestene, men at det Omvendte giör kun Tosser, saa naar en Digter siger “Kongen” da 577 (US) mener han ikke 319“Scepteret” og naar han taler om en guldprud ►Vole, da mener han ikke Guld-Ringen paa hendes Finger. At nu efter Sammenhængen, baade ►Gulveig og ►Heide maa være Navnene paa den Prophetinde, der havde fuldtop baade af Guld-Ringe og gyldne Ord, som hun lod kiende blandt Guder i Höie-Loft, det har jeg alt sagt; men naturligviis er det i mine Öine kun en Ramme om Völuspa, og turde jeg yttre en Formodning om, hvad deri speiler sig, vilde jeg sige, det er den ældgamle Sammen-Smeltning i 📌Norden af ►Valhalds og Gimle-Ideen som den sees fuldfört i Völuspa. Herved kan Man i det Mindste tænke sig noget ganske Bestemt og meget Sandt, ei blot i den graa Old-Tid, men ligetil den Dag i Dag; thi det ligger i den Historisk-Poetiske Anskuelses Natur, at den i Tidens Löb maa oftere omsmeltes, hvad imidlertid aldrig skader, naar Man blot kan lægge til med ►Vola “dog end den lever.” Saaledes er den f. Ex. nu igien i Digelen, for at dens Græske og Nordiske Elementer kan smelte ordenlig sammen, og naar det er skedt, tvivler jeg ingenlunde paa, Man jo vil kalde den Nordiske Guldmine (►Gulveig) Klarisse (►Heide), fordi Anskuelsen öiensynlig klarer sig.