Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst

Derfor, I Börn af Kæmpe-Æt!
Hörer mig dog, forstaaer mig ret!
Tungen er Sværd og Pennen Spyd,
Skjoldet er Vidd og Daaden Dyd,
Slaget giælder kun Last og Skam,
Hunde-Sjæle i Folke-Ham,
Dem der gnave paa Askens Rod,
Skylle kun Bleer i Kvasers Blod,
Dem der trampe paa Bifröst-Bro
Grovt med en Lap af Lokes Sko,
Dem der trumfe hvor Aser boe
Bredt i Bord med en Hrungner-Kno,
IXDrikke derpaa syv Boller Puns,
Asgaard og Valhald skal gaae tilbunds,
Freya og Sif kun finde Havn,
Ved deres Gunst i Jette-Favn,
Sif til at sidde i Hald paa Stads,
Vanehjems Diis til Spas og Fjas,
Mens alle Guder med Spot og Spee
Nævnes kun der, hvor Nisser lee!
Dem kun giælder vort Hammer-Slag,
Alt som i Gaar, til Domme-Dag,
Deres Pande faae Last og Skam,
For de misbruge vor gode Hamm;
Men deres Blod har ingen Nöd,
Smöre vi vil os ei paa Kiöd,
Ikke engang bruge Risp og Syl,
Mod deres Gnæggen, Bjæf og Hyl,
Kun bruge Mund, som vi kan bedst,
Over dem age med Thor i Sky,
Springe dem over paa Odins Hest
Naar vi engang ride Sommer ad By,
Lade dem seile der’ egen Sö,
Drömme sig drukne af Lethes Gammen,
Mens vi, ombord med Njord og Frö,
Seile til Luv dem sönder og sammen;
Lade dem ride i Jotun-Kraft,
Baade paa Grissel og Koste-Skaft,
Ride paa Kaal-Stok, Hör og Hamp,
Rene Former og Gas og Damp,
XRide til 📌Bloks-Bjerg og til 📌Troms,
Der at sidde med Thrym til Doms,
Der at thinglyse for Thurs og Trold:
Age-Thor ret er en vanskabt Knold,
Værd kun at bruge til Hulvei-Fyld,
Var det ikke for Mjölners Skyld!
Odin primer, den Sag er reen,
Og da hans Hest bruger otte Been,
Skam han kun har af de store Spring
Med en saa unaturlig Ting!
Frey vel skinner i Ælve-Sal
Er dog immer en Maanskins-Ka’l,
Kiöbde sig Kys for Guld og Sværd,
Er ei et Gran af sin Lykke værd!
Ælve-Kongen et Skib ham gav,
Ælve-Piger et Taare-Hav,
Stout han seiler, men uden Roer,
Uden Bestik og Lods om Bord,
Kommer i Land men kun med Skam,
Kun som et Lykkens Dægge-Lam!
Balder alene, ja han er söd,
Salig at prise, thi han er död!