↩ Overladende Læseren til sine egne Betragtninger herover, vil jeg blot anmærke, at de Folke-Sagn der gaae længere tilbage end Gudernes Födsel, udtrykke aldrig Folkets Livs-Anskuelse, men enten barnagtige Grublerier eller dunkle Erindringer fra Menneske-Slægtens Barndom, og, skiöndt her er Noget af begge Dele, er her dog vel Mest af det Sidste, thi vi, som have Genesis, kan ikke andet end see dunkle, forvirrede Spor af Synd-Floden, 👤Noa med hans tre Sönner, og 📌Babels-Taarnet. Saaledes röber sig ogsaa her vore Fædres grund-historiske Retning, og denne maa være os saa dyrebar, at vi ei engang kan beklage os over Forvirringen, den har indbragt i Sagnene om ►Jetter og ►Rim-Thusser, men stadig maae vi have den for Öie, naar vi studere 📌Nordens Old-Tid, da vi ellers baade vil oversee Grund-Ideen i Gude-Striden, og de oldhistoriske Vink. De sidste ere vist nok ei lette at löbe med, men naar vi först blive opmærksomme paa, at Fædrene tilskrev ►Jetter eller ►Rim-Thusser i Tidens Löb Alt hvad de ikke ansaae for oprindelig Nordisk, 256da kan smaa Opdagelser og maaskee blot Tanke-Samling udbrede langt mere Lys over vor Old-Tid, end Mange drömde om.