↩ At det især er gamle Viser, 👤Saxo, til ►Stærk-Odders Död, har fulgt, seer Man strax, ventelig efter det gamle Ord-Sprog, 👤Anders Vedel anförer, at alle Æventyr er Lögn men alle Viser sande, og naar vi betænke, hvor Man fandt Kæmpe-Viserne i det Sextende Aarhundrede, maa Man nödvendig slutte, at hvor de fleste Old-Kvad fandtes i det Tolvte og Trettende, var i Danne-Kvindens egen Mund *Selv de gamle Opskrifter af Kæmpe-Viserne er, til Mændenes Skam og Kvindernes Ære, alle, saavidt jeg veed, med Fruentimmer-Hænder, saa dem har vi skrevet med vor Sösters Fingre, og det er da i sin Orden, at 👤Saxo i det Höieste, hvad Viser angaaer, var Fruens Haand-Skriver.. Man er imidlertid ikke uden Föie blevet opmærksom paa den 👤Arnold Islænder, som 👤Saxo selv berömmer for hans Old-Kyndighed, kun er det urimeligt at 191söge Hjemmelen hos ham for hvad 👤Saxo giver bedre eller anden Beskeed om, end alle de Islændere vi 124 (VU) kiende, og höist besynderligt, at Man aldeles har overseet den 👤Lukas Engelskmand, der ikke blot roses for hans historiske Kundskaber, men af hvis Liv 👤Saxo anförer et Træk, som beviser, at han virkelig baade havde Forraad af Nordiske Old-Sagn og Gaver til at giöre dem giældende paa rette Sted*👤Steph. 👤Saxo p. 330. (Dansken III. 316) hvor Man vil finde, at 👤Lukas, som var Klerk hos Prinds 👤Christoffer, og kun en maadelig Latiner, satte Mod i de betuttede Dannemænd, ved at opregne Fædrenes Helte-Gierninger, saa de virkelig skiöd Livet op i sig, og dandsede næste Morgen (thi det var ved Kvelds-Nadren) Polsk med de Esthiske Sörövere, saa det havde Skik.. Et af To, maatte Man da heller giætte paa 👤Lukas, som 👤Saxos Hjemmel for det store Episke Old-Sagn om ►Frode Fredegod, end paa 👤Arnold Islænder, da det jo er klart, at paa hin Side ►Braavalle-Slaget er Islænderne slet ikke hjemme, og da end ydermere Grotte-Sangen viser, det var en ganske anden Fredegods-Vise, de havde faaet Fingre paa; men alle slige Giætninger, der ikke kan vise hvoraf de udspringe, er i Historien aldeles 501 (US) örkeslöse, og jeg vil heller bemærke, at umiddelbar har Saxo formodenlig ikke hört et eneste Ord enten af 👤Arnold eller af 👤Lukas, thi de var sagtens baade döde og begravede förend han begyndte at heie paa Old-Sagn. Da nemlig Saxo selv fortæller os, at ikke blot hans Fader, men ogsaa 192hans Far-Fader havde tjent Kong 👤Valdemar, maae vi nödvendig tænke os ham blot som en Knös, da 👤Valdemar döde, og Man maatte ei være stort bedre Critiker end 👤Suhm, for at tænke, det er kun et Slumpe-Træf, at baade Saxo, 👤Svenn Aagesen og Knytlinga slutte med den Vendiske Krigs glimrende Udfald under Knud den Sjette, saa det maa nödvendig være efter den Tid, 👤Absalon satte sine Skrivere i Arbeide med 📌Danmarks Historie, og opgav dem denne smukke Hvile-Punkt*Har nu 👤Suhm regnet rigtig, da er det ved Aar 1167 👤Arnold og ved 1170 👤Lukas nævnes, og Man kan ikke med mindste Rimelighed tænke Saxo ved sit Arbeide för efter 1190, ligesom Man heller slet ikke har havt nogen gyldig Grund til at tænke ham færdig dermed för henimod 1220..