Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst

Dog, at der hos 👤Saxo var endnu langt Meer end vi tör kræve af enhver Critiker, vi med Roes skal nævne, det bevise hans förste Otte Böger, som derfor ogsaa i den aandlöse Vidskabs-Tid blev ei mindre uforstandig end ubillig bedömte; thi ikke alene har han havt en beundringsværdig Takt til at adskille Poetiske Old-Sagn fra Ammestu-Snak, og 188ordne dem efter deres Indhold, men tillige en hos Grammatikere vel magelös Skjalde-Aare, saa Middel-Alderen med Rette gav ham Tilnavn af Poe ten, og Efter-Slægten sikkert vil giöre “den Poetiske Grammatiker” til hans hæderlige Kiendings-Navn. Af ti större Old-Nordiske Digte har han nemlig givet os Brud-Stykker paa Latin, hvori de er poetisk kiendelige, og i Oversættelsen af Viserne om Rolv og Stærk-Odder, ei blot hævdet sig Skjalde-Rang, men sat os i Stand til klart at adskille Bjarke-Maalet, eller de Gothiske Krönike-Rim, saavel fra Asa-Maalet, som fra Krage-Maalet eller den Norsk-Islandske Konst-Poesi.