↩ Dette blev da Indledningen til den Islandske Poetik eller Skalda, hvis Forfatter vel tænkde paa at fortsætte Brage-Snakken, men gik snart over til, i sit eget Navn, at fortælle os hvad han vidste om Skjalde-Sproget, og de Mythiske Sagn, som laae til Grund derfor, eller dog de Steder hos 👤Brage hin Gamle, 👤Thjodolf fra Hvine, og andre Classiske Digtere, som hjemlede Udtrykkene. I denne löse Sammenknytning, med “og”, er det vi, tilligemed endeel andre Sagn, finde den saakaldte Grotte-Sang om ►Frode Fredegods Guld-Kværn og 120 (VU) Endeligt, som vel er gammel for os, men hörer dog kun halvt til Asa-Maalet.