↩ Dog, ikke blot for Sjeldenhedens Skyld, eller som en literær-historisk Oplysning om den Old-Nordiske Vidskabs-Tid, er Edda en mærkværdig og lærerig Bog; men selv som et Forsög paa en Nordisk (historisk-poetisk) Æsthetik, fortjener og lönner den et omhyggeligt Studium; thi vel kan jeg ikke underskrive hele Dens Roes i Forstuen (kun hos 117 (VU) 👤Resen): som en Guld-Grube for Digteren, og en evig frugtbar Skjalde-Moder, men dog er det den eneste Æsthetik jeg kiender, ⓘ hvorom Man med Sandhed kan sige det Halve. At föde blot en eneste Digter, vilde allerede være meget for meget forlangt af en stakkels Bog, end sige da at blive ved uafbrudt at föde Digtere, hvad end ikke Danne-Kvinden har mægtet; men en 179Guld-Grube, for Skjalde, der födes i 📌Norden, vil Edda virkelig endnu længe være, fordi Materien her kom först, saa det skader os ikke videre, at den siden, som sædvanlig, glemdes over Formen.