↩ Med den störste Sikkerhed kan vi da sige, at de Old-Sagn er de ældste, paa hvert Sted, som enten udtrykke det egenlige 476 (US) Gude-Liv, eller sætte Guderne i levende Forbindelse med Jord-Livet, thi det er Indbildnings-Kraftens Vane, i sin Regierings-Tid, og andre Kræfter kan ligesaalidt giöre den det efter, uden at gribes i Fuskeriet, som en Verse-Mager kan give sine Hænders Arbeide skuffende Lighed med en Hoved-Skjalds Værk, om han end stjæler som en Ravn, og efterligner möisommelig et ophöiet Mönster, som 👤Virgil 👤Homer. I disse Old-Sagn, de være nu kommet til os i hvilkensomhelst Form, vil Poesien, eller rettere Prophetien (thi om Konst kan her ei være Talen), være 148det Overveiende, thi det er Aanden, der enten blot antager menneskelig Skikkelse, for i Mag at betragte sig selv, eller optager dog kun Begivenheder, for at speile sig i dem, saa den eneste Udskiftning Man her skal beflitte sig paa, er at skille disse Sagn fra Resten, som den store Alminding, der er Fælles-Gods for hele Gude-Folket, eller alle Aandens Under-Saatter. I 📌Norden, og sagtens overalt, vil Asa-Maal være det rette Fælles-Navn paa disse Sagn, der udtrykke baade det indvortes og udvortes Folke-Liv i det Store, og udgiör hos os Bullen af ►Ygdrasil, der vel har tre hemmelige Rödder, som kundgiör sig i Grenene, men har selv saagodtsom ingen historisk kiendelige Af 100 (VU) delinger. Jeg siger med Flid historisk kiendelige, eller tydelige, thi vi maae huske, at Nord-Boen hörer slet ikke til de egenlige Phantasi-Folk, og hans Gude-Alder derfor ikke heller til Menneske-Slægtens Old-Tid, saa selv vor höieste Poesi er hvad vi, i Mangel af et bedre Ord, maae kalde historisk, vor Phantasi i sin höieste Flugt bliver i Grunden dog ved Jorden, eller rettere ved Havet, som ►Sleipner; vore Guder er kun Kalve mod den förstefödte Oxe, Kalve af Koen Ödhumble. I Grunden svarer derfor vor Gude-Alder mest til Grækernes Helte-Tid, som ►Thor til ►Herakles, og det er kun forholdsviis han svarer til ►Poseidon, hvoraf igien fölger, at vore Guder, ligesom Grækernes Helte, lade sig betragte som Folke-Repræsentanter, der vel have en vidtudstrakt Fuld-Magt, men kun fordi Folket, som 149valgde dem, igien var Menneske-Slægtens Repræsentant paa Middel-Alderens Stor-Thing.