↩ Dette har nu hverken 👤Suhm eller Sköning havt mindste Ahnelse om, men indbildt sig, at, skulde Man have nogen Nytte af Old-Sagnene, da maatte Man baade kunne skille Poesien fra Historien, 📌Danmarks, 📌Norges og 📌Sverrigs Historie fra hinanden, oprede de gamle Slægt-Registere, Mand for Mand, udfinde hver Enkelt-Mands Födsels og Döds-Aar, og give Enhver af dem saavel de Bedrifter som det Skuds-Maal, der hörde ham til. De vilde altsaa en aabenbar Umuelighed, og derhos en saadan, som Man aldrig burde önske, var muelig, da en saadan Udskiftning kun vilde föde evigt Kiævleri mellem Folkene, og mellem de Lærde, til ingen Verdens Nytte, men til megen Skade; thi vi har jo kun enkelte Brud-Stykker af vore Old-Sagn opskrevne, som, hvis de ogsaa gjaldt Enkelt-Mænd, er kommet til os i en Forbindelse, for hvis Rigtighed Intet borger, og som vi dog ingen anden kunne give, uden ved at klistre dem sammen, som nogle Avis-Stumper af forskiellige Aar-Gange, hvad vel kan more Börn, men passer sig kun slet for gamle Folk, og giör dem i det Mindste ikke klogere end de var.