↩ Man tage dette for hvad Man vil, det er dog en ligesaa tör historisk, som glædelig poetisk Sandhed, og, vil vi see den ret i sin Glands, da skal vi sammenligne de Danske Digtere, om vi kan finde dem, i det Sextende og Syttende Aarhundrede, med de Engelske i samme Tids-Rum, og saa igien sammenligne Digterne i det Nittende, samt i det Hele Forholdet til Folke-Poesi, Folke-Historie og Smag. Ved at anstille disse interessante Sammenligninger, saavidt mueligt, baade i Livet og i Bögerne, er jeg i det Mindste paa mine gamle Dage blevet en langt större Beundrer af Danne-Kvinden, end jeg var i min Ungdom, og vil Man kalde det at gaae i Barndom, skal det ei synderlig anfægte mig, deels fordi jeg gierne træder Börne-Skoene i saadanne Kronos-Dage (Saturnalier), og deels fordi baade Store og Smaa skal nödes til at studse, naar de see, at i 📌Engeland, hvor Folke-Munden lige til 👤Spensers og 👤Shakspears Dage havde en heel Hær af Harpere (Minstrels) paa Benene, og fik saa Hjelp af saadanne Heroer, og havde, lige siden, höiröstede Organer paa Skue-Pladsen og i 📌Parlamentet, at der blev Rim-Kröniker og Kæmpe-Viser liggende ganske rolig, hos de Angel-Sachsiske Digte, giennem det 128Sextende og Syttende Aarhundrede, og der giælder Lord 👤Byron og Sir 👤Walter i det Nittende for store Vidundere; men i 📌Danmark, hvor der fra 465 (US) 👤Niels Ebbesens Tid til Jörgen 👤Sorterups, blev knap gjort en ny Vise der var værd at synge, der oplevede Rim-Kröniken ti Udgaver i eet Aarhundrede, der sang de unge Frökener Kæmpe-Viserne, og der beskrev de Gamle dem med saadan Fynd, at Magisteren maatte giöre Hoveri, og give dem ud i det Sextende Aarhundrede, til, jeg veed ikke hvormange Oplag i de Fölgende, og der fik vi Skjalde i det Attende og Nittende, som 👤Evald og 👤Baggesen, 👤Oehlenschlæger og 👤Ingemann.