↩ See, det var netop, som vi veed, den Verdens-Klogskab, Konger og Helte i gamle Nord beflittede 635dem paa, og hvem kan nægte, at Angel-Sachseren fik Ret! Mange Aarhundreder henrandt, siden Strængene sprang paa hans Harpe, og Fleer, siden Skjold og ►Fredegod og ►Rolv stod for Styret i Leire; men Drotterne, som havde Öre for Klangen, jo dybere, des bedre, og altid Guld-Ringe ved Haanden til de Skjalde-Fingre, der fik dem aldrig saa tit, de jo fattedes dem, men slog dog lige godt og gladelig de gyldne Strænge; disse Heden-Olds Drotter kunde aldrig begraves saa dybt i Glemsels Nat, de stod jo op med Fuglene igien i Sangens Morgen-Röde. Ja, de stod op med Skjaldene, og skiöndt de har intet Guld at skiænke os, som sjunge nu kun under Guld-Regnen paa Kvist, saa dele vi dog gierne med dem hvad vi har: Levningen af Skjalde-Livet, og Efter-Klangen i Höielofts-Salen af alle de höie og dybe Toner, som i svundne Dage födtes under funklende Öine til med List at fængsle Kæmper! Var det forgiæves, og vilde Kæmpernes Sönner ei tilegne sig deres Fædre, fordi de ei endnu kan begribe dem, da blev vi dog angerlöse, og i værste Fald var det dog ogsaa en magelös Roes for vore Gamle, at kun de sidste Skjalde, hvis Död de 📌Nordens Drotter ei gad overleve, tog dem i Graven med sig!