Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Nordens Mythologi eller Sindbilled-Sprog historisk-poetisk udviklet og oplyst

Skiöndt nu Læseren formodenlig kiender Æventyret, maa jeg dog fortælle videre, hvad Skalda melder, da det baade er den ældste Prosa-Skikkelse, vi har Skat-Mythen i, og er Noget, der, for Fölgernes Skyld, godt lader sig höre to Gange. Da Aserne nemlig om Aftenen laande Huus hos Lurendreieren Hreidmar Bonde, og vilde giöre sig til Gode med deres Fangst, kaldte Hreidmar ad sine Sönner Regin og Fofner, der kiendtes ved Odderen som deres kiödelige Broder, og hjalp Faderen at bagbinde Aserne, til de bad om Törveir, og lovede i Bod Alt hvad Hreidmar forlangde. Odderen blev nu flaaet, og da Aserne i Mande-Bod skulde baade 597fylde og hylle Bælgen med röden Guld, maatte Loke afsted til Svart-Alfhjem at giöre et tvunget Laan, som sveed til Dværgen Andvar, der maatte punge ud med alle sine Grunker, selv med en lille Guld-Ring, han vilde gjort Finger-Handsker med, men kunde ligesaalidt fjæle for Loke, som trygle ham af. Derover blev Dværgen naturligviis bister, og bad Ringen blive Hvers Bane, som den aatte, hvortil Loke svarede, at det var godt, og han skulde vist ikke glemme at bringe Hilsenen til dem der fik Ringen. Nu traf det sig hverken værre eller bedre, end at da Hreidmar skulde syne Mande-Boden, opdagede han et bart Haar paa Bælgen, som Odin maatte dække med Ringen, han havde i Bag-Haanden, og da Odin derpaa havde faaet sit Spyd og Loke sine Sko, saa de turde ikke ved at være bange, da raabde Loke, at Andvars Önske skulde gaae i Opfyldelse, saa den Ring og det Guld skulde koste alle sine Eiermænds Liv*Skalda p. 135-37.. Og, hvad skeer! Regin og Fofner slaae deres Fader ihjel for at faae Guldet, og Regin faaer derpaa Sigurd Volsung til at dræbe Fofner, som ikke vil dele med ham, men ligger som en Drage og ruger over hele Klatten paa Brattingsborg-Hede (gnita-heiði)*Jeg udleder nemlig “gnita” af Isl. “gnyptr” brat, da jeg intet bedre veed.. Saaledes kommer da Ringen igien til Odins Slægt, og da Sigurd forærer 598den til Brynhild, er de Begge leverede, men fra dem gaaer den over til Niflungerne, som dræbe Sigurd, og, skiöndt de rimeligviis sænke den, med den övrige Fofners-Arv i 📌Rinen (Renden mellem Gother og Hunner) hvorfor Guld siden kaldes Rin-Malmen, koster den dem dog deres Liv i Hunne-Kongen Atles Gaard, og kaldes nu med alt Drage-Guldet Niflunge-Skatten (Nibelungen-Hort)*Skalda p. 137-42..