↩ Alle vi Nordboer har baade de gamle og de nye Islændere saare Meget, og i den egenlig Nordiske Mythologi Alt at takke, saa, naar vi kunde giöre det uden vor egen Skade, skulde vi gierne skjule deres Skröbeligheder, men det kan vi ikke, og da det ikke nytter at græde over dem, bör Ingen fortænke os i, at vi spase lidt med dem, som baade er den mildeste og frugtbareste Maade at behandle dem paa. Til disse Skröbeligheder hörer nu ret egenlig deres gamle Slægt-Registre, der ikke, som de Angel-Sachsiske, er udkastede paa fri Haand til at give en værdig Forestilling om 📌Nordens Helte, som Æt-Mænd af ►Odin og af Hav-Kongen ►Skef, 👤Noas fjerde Sön, födt i Arken, men er smaalig beregnede paa, at faae alt det Berömte, der ikke 567kunde voxe op paa 📌Island, Ledd for Ledd brækket ud af 📌Norges Klipper, eller fört op til ►Odin Tyrke-Konge fra 📌det Sorte Hav. Dette er, blandt Andet, den sande Oprindelse til den ►Halvdan hin Gamle med de atten Sönner (fra hvem alle 📌Nordens Helte-Slægter skal nedstamme) som allerede pipper frem i Skalda, og spöger slemt i det saakaldte ►Forniots Arve-Tal eller 📌Norges Opdagelse (Fundinn ►Noregs), der vel nu ikke længer, som i 👤Suhms og Skönnings Dage, giælder for 727 (US) en Genesis i 📌Nordens Historie, men har dog hidtil forebygget Udviklingen af et sundt Begreb om Helte-Slægterne.