↩ Det er da ogsaa höist mærkeligt, at vi i det förste Sagn stöde paa Friser-Hövdingen ►Vitte (Vittho) som i de Angel-Sachsiske Slægt-Registre er snart Fader og snart Farfader til ►Hengst og ►Hors, og da han endogsaa ensteds kaldes Pikte *👤Steph. 👤Saxo p. 25. 👤Suhms Tabeller over Kongerne i 📌Kent, og Gylfe-Legens Fortale hos 👤Resen og hos Rask. p. 14., tvivler jeg saameget mindre om, at dette Sagn hörer til Pikte-Toget, som gav Öst-Skotland Nordiske Indbyggere, og var Forspillet til den Angel-Sachsiske Udvandring. Da nu Fredegods-Sagnet er Levningen af det Old-Danske Epos, hvori alle Folke-Bedrifterne er sammentrængte, kan vi der ikke vente at finde Bretlands-Toget, uden som det der slaaer Hoved paa Sömmet og binder Læsset, eller som Kronen, hele Nörre-Ledens Keiser vil sætte paa sine Bedrifter. Amlets-Sagnet bliver altsaa ene tilbage, som Mindes-Mærke af 📌Jyllands Deeltagelse 725 (US) i den Angel-Sachsiske Udvandring, men det er ogsaa et ganske anderledes Varigt og Værdigt, end det, ►Hors fik i 📌Kent, og selv ►Hengst i 📌Engelands Historie. Jeg kan her ikke 564indlade mig nærmere i denne indviklede, men höist tiltrækkende Sag, men Vinket skyldte jeg 👤Saxo og mine Læsere, som, ved nærmere Eftersyn, ogsaa vil finde, baade at Ger-Vendel, ►Hor-Vendel, ►Fenge, ►Amlet, ►Vermund og ►Uffe udgiör et Sæt Jyde-Konger, der staae i saare lös Forbindelse med Kongerne i Leire, og tillige, at efter de Angel-Sachsiske Slægt-Registre er ►Uffe, ved Sönnen Angel-Thjov, Stam-Fader til de Merciske, og hans Svoger ►Vig, ►Frovins Sön fra 📌Slesvig, til de Vest-Saxiske Konger, saa ►Amlet (Tossen) er fuld saa godt et Navn som ►Hengst til Stam-Faderen for Jyde-Kongerne i 📌Kent *►Amlet af det A. S. amelle ͻ: taabelig, hvormed det Islandske Amblodi ͻ: en Fusker er nærbeslægtet.. Ogsaa maa jeg tilföie, at ligesom ►Fenge er et af ►Odins Tilnavne, og ►Hor-Vendel samme Navn som Or-Vendel, hvis Taa, der blev löftet til Skyerne, ventelig frös af ham da han sloges med Kong Kold fra 📌Norge; saaledes minder Amlets-Kværnen, som Skjaldene kaldte Havet, besynderlig om ►Grotte-Kværnen, der blev til en Mal-Ström og gjorde Söen salt*Amloða qvern, Skalda p. 126, som er höist mærkværdigt, deels fordi Islænderne ellers Intet kiende til ►Amlet, og deels fordi det förer os til Grændsen af Asamaals-Tiden, som ogsaa var Grændsen for de Poetiske Kiendinger..