↩ Femhundrede Aar er nu henrundne siden 👤Dantes Dage, hvorfra Man pleier at datere Videnskabernes Gienfödelse, og vi Nordboer maae vel studse derved, naar det falder os ind, at 👤Dante netop födtes i Slutningen af 👤Valdemar Seiers og ►Hakon den Gamles, 👤Saxos og 👤Snorros, Aarhundrede, hvormed 📌Nordens Aand hensov; men örkeslös Studsen var aldrig mere ubetimelig end nu, da Alt er af Lave, saa, hvor der skal times Redning fra det store Skib-Brudd, maa Man nödvendig lære kun at studse et Öieblik, selv ved det Besynderligste, og da virke med fordobblet Kraft og klaret Besindighed. Istedenfor da at fordybe os i örkeslös Grublen over Skæbnens underfulde Gang, skal vi stræbe at forstaae Saameget deraf, som vi for Öieblikket behöve, til at kiende vort Kald og til at skride ret frem paa vor betegnede Bane; thi Klarhed i Grun2den og i det Hele, den Alt giennemtrængende Klarhed, er vel nödvendig Maalet for Alt hvad der er sig Liv og Aand bevidst, men just fordi den er Maalet og Kronen, just derfor kan den umuelig tillige være Vandrings-Staven paa Veien, eller Hjelmen som smykker vort Hoved i Kampen. Aldrig har derfor Menneske-Slægtens Fiende udruget en Lögn, saa fordærvelig som den, at Klarhed skulde være Lysets, og Haandgribelighed Sandhedens Födsels-Mærke, thi Intet under Solen frister saaledes de Bedre og mest Opvakte, som Skinnet af Fuldkommenhed, og Intet er dog heller vissere, end at de som gribe derefter, forfeile Maalet, som de derved ikke blot tabe af Sigte, men vende sig fra.