↩ For imidlertid hverken at holde med Brud eller Beiler, meer end tilbörligt, maa jeg tilföie, at ►Idunna, skiöndt hun allerede i Gylfe-Legen og end meer i Brage-Snakken öiensynlig fordunkler sin Ægte-Fælle, 464staaer dog i de gamle Sange ei paa bedre, men vel endnu paa slettere Gude-Födder, end han, thi hun forekommer slet ikke för ved ►Ægers-Gildet, og er i Ravne-Galderet en saa tvetydig Person, at Man ikke ret veed, om det er hende selv, eller kun hendes Navnerske. Da nu ►Idunne heller ikke i Gylfe-Legen nævnes mellem de egenlige ►Asynier, og förer kun i Skalda Til-Navn af ►Brages Kone, ►Asernes Æble-Giemmerske, og ►Thjasse ►Jotuns Tyve-Koster*Skalda p. 119., saa seer Man nok, hun hörer ikke til de oprindelige Guddomme, men kommer drattende bagefter, og er kun en Nöd-Hjelp for Aserne, som med ►Balder har tabt deres Evighed, og maa da nöies med en timelig Udödelighed, kan ikke undgaae at ældes, men har kun fundet Midler til at undgaae Döden, og immer blive nogle Aar yngre igien. ►Idunne er altsaa aabenbar 📌Nordens ►Persephone, Höstens ►Muse, der vel i Skiönhed staaer langt under 📌Grækenlands, men i Betydning saa höit over hende, som ►Valhald over ►Elysium, eller som det historisk-poetiske Element i Norden over det i Grækenland. Hendes Gifter-Maal med Brage er heller ingenlunde mindre mærkværdigt end ►Persephones med ►Pluto; thi Brage er aabenbar Skjalden i ►Valhald, der giver Heltene deres Efter-Mæle, hvorfor ogsaa ►Odin i Eriks-Maal taler med ham om de ventendes Giæster, og sender ham i Hakonar-Maal ud at 664 (US) byde Kongen velkommen, saa 465Gifter-Maalet mellem ham og Alf-Dronningen (the Fairy Queen) er, om ikke hvad Man kalder naturligt, saa dog i Norden historisk tilpas; thi vel fuldbyrdedes det kun maadeligt, da Saga-Munden, fordum ægtede Krage-Maalet, men Retningen er dog kiendelig nok, og Efter-Slægten vil sikkert langt bedre end vi forstaae sig paa det lykkelige Ægte-Skab mellem den historisk-poetiske Veltalenhed og den Dramatiske Poesie, Man i det gamle Norden halvveis forgudede, under Navn af Brage og ►Idunne. Da vil ogsaa först Brage-Bægeret (bragar-full), hvori de Gamle drak Arve-Öllet efter giæve Fædre, og inddrak Forpligtelsen til med Storværk at ære dem i Graven, komme i sit rette Lys, og i Runerne paa ►Brages Tunge *Brynhilds-Kviden C. U. II. 201. vil Man da ikke blot see Veltalenhedens Mærker, men ogsaa et Varsel derom, at det var först ved Hjelp af Boglig Konst, at Brage hævede sig til ►Idunnes Mærkes-Mand!