↩ Jeg skulde herom ikke været saa vidtlöftig, men nöiedes med at sige, at mine Med-Beilere til ►Disens Gunst har Intet at klage, da jeg kun stikler lidt paa deres Foræringer og Kiærligheds-Erklæringer til hende, hvad dog vel maa være en gammel Elsker uformeent; dermed skulde og vilde jeg ladet det beroe, naar jeg ikke vidste, at Læserne endnu have anderledes höie Forestillinger end jeg om ►Dommedags-Slag med Penne-Fiere, der dog visselig ►slaae ingen Mand af Hesten, ei engang af ►Hel-Hesten, end sige da af ►Sleipner eller ►Pegasus, som jo dog er de Heste, ►Mythographerne bogstavelig vil ►ride til Vands. See, derfor maatte jeg et Öieblik dvæle ved ►Skygge-Fægtningen paa Papiret, som om det var noget ganske Andet, men derfor maa jeg dog ikke glemme hvad det virkelig er, eller indbilde mig at jeg med Pennen kan giöre min ⓘ Betragtning af ►Fædrene og deres XXIIGuder virkelig giældende; thi tör jeg end mene, min Staal-Pen kan holde nogle Gaase-Fier Stangen, maa jeg dog vide, den kan umuelig hamle op med de mangfoldige Munde, den ►Chinesiske Betragtning af Himmel og Jord, med alt Mellem-Værende, har til sin daglige Tjeneste, og for disse Mundes Skyld er det dog ene, jeg hvæsser Pen mod andre Penne, der jo kun er uskyldige Redskaber i Mundenes Tjeneste. Saalænge derfor min Anskuelse kun staaer paa Papiret, kan mine Med-Beilere tröstig hæve sig over den og lee ad den, thi jeg er aldeles vis paa, at 390 (US) min Bog kan hverken svare dem eller deres gode Venner Et til Tusinde, og det er da egenlig kun for Löiers Skyld jeg hvisker den i 15 (VU) Öret, som den ikke har, hvad den skulde svare, hvis den kunde, som den ikke kan, naar Man siger til den, hvad Man sikkert vil: det kan være pudsigt nok, hvad du vil indbilde os, ligger i de gamle Æventyr; men det er klart at det er Noget, de gamle Mythe-Smede aldrig drömde om, og derfor er din hele Anskuelse död og magteslös. XXIIIDa imidlertid, efter Ord-Sproget, ►Alvor og Gammen giör godt sammen, beder jeg herved min Bog besvare ovenmeldte höistrimelige Indvending bogstavelig saaledes: I veed jo nok, godt Folk, at jeg er ikke skaaret for Tunge-Baand, men det er min Faders Ord, og ikke mine, thi han siger: sæt nu ogsaa, at jeg med Hexe-Konster havde forgjort nogle gamle Potte-Skaar fra ►Brænd-Old og Höi-Old, som Folk kun brugde til at bære en Gnist Ild, tage en Taar Vand og lægge en Smule Aske i, sæt at jeg havde forgjort dem til Speile baade for det Nordiske og det Universal-Historiske Menneske-Liv, saa var det jo dog ingen Misgierning og heller ingen Ulykke, da den historisk-poetiske Selv-Betragtning deri blev lige nyttig og lige kraftig. Det gruelige derved blev altsaa kun det, at jeg i Aanden, altsaa i Grunden, var ►Odin selv, eller som 👤Rühs alt for smigrende fordum kaldte mig “Asa-Lærens store Skaber” og det kunde jo falde besværligt nok at svare til, men naar endelig galt skulde være, fik jeg jo at finde mig XXIVderi, og see til at skikke mig derefter, ved, snarest mueligt, at avle en Flok Gude-Börn til ►As-Gaards Befolkning, da det naturligviis var alt for kiedsommeligt ret længe at være ene om al den Pragt og Herlighed! See, det var Svaret, som Ingen hörde, men er dog en Spas, der muelig kan blive Alvor!