↩ Blandt Enkelthederne i denne store Mythe har Ingen saa retmæssig Krav paa vor Opmærksomhed, som Spydet Mistel-Teen, der til Lykke er et af de faa Mythiske Navne, vi kan videnskabelig oplyse. At her nemlig menes en af de Snylte-Vexter, som give Fugle-Lim, opdagede Man strax, thi det er aabenbar Engelændernes mistletoe, og vores Mistel, den eneste træede Snylte-Vext i 📌Norden. Jo mere jeg nu ogsaa betragter denne “Teen” som ligger for mig i en Kvist fra 📌Ætna, des klarere seer jeg deri det bedste Bane-Vaaben til ►Balder, som de gamle Cyklopiske Kulfuster formaaede at smedde; 386thi hvad kan vel bedre afbilde den aandelige Uting, der til alle Tider har aflivet den höipoetiske Anskuelse af Timeligheden, som Evighedens Speil, end denne tvetydige, i alle Henseender bagvendte Snylte-Vext, der slet ikke kan groe i Jorden, og hvis Rödder derfor heller maae kaldes Klöer, hvormed den omspænder og udsuger den Ask eller Abild, det, uden at Man veed, hvorledes, lykkedes den at liste sig paa. At den imidlertid opnaaer en for Snylte-Vexter usædvanlig Fasthed, udmærker sig selv fra sin sydlige Træ-Broder, ved at beholde sine tungedannede Blade grönne hele Vinteren, bærer et Slags guulgrönne Blomster og en slibrig Frugt, som frister Fugle, ved hvis Neb, eller Skarn, den menes at forplante sig, det bidrager Altsammen kun til at give Mistel-Teen end större Lighed med Nid-Visen, der immer holder sig til Guderne, som 👤Voltaire til Bibelen, eller som Lokasenna (Loke- 618 (US) Gluffen) til Völuspa *Da jeg er langt fra enten at have botaniseret paa 📌Ætna, eller at fortjene mindste videnskabelig Tillid i Plante-Læren, maa jeg anmærke, at det er Botanikeren J. F. Schouw, som venskabelig har skiænket mig Kvisten og borget mig Kundskaben. Vel anseer han det endnu for tvivlsomt, om Decandolle har Ret i den Paastand, at viscum album (Mistel-Teen) aldrig findes paa Ege-Træet, men da 📌Sydens eiendommelige Mistel (loranthus europæus) hyppig findes paa Egen, og 📌Nordens Mistel knap, kan det dog neppe feile, at Druidernes Mistel, som Man har sammenblandet med Völuspas, var ikke viscum album, men loranthus, der selv i Apotheker-Tiden er blevet brugt til Læge-387Middel mod Slag og Deslige. Man har för troet at Mistel-Teen forplantedes ved Fugle-Skarn, og da det formodenlig ogsaa har været vore Gamles Mening, er den i det Mindste mythologisk at foretrække!! Man kan derfor med Sandhed sige to 387Gange, at det er i Lokasenne ►Balders egenlige Bane-Mand röber sig selv; thi deels siger ►Loke der til ►Frigge: