Bogens modtagelse, udbredelse og anvendelse
✂ Bogen gav ikke umiddelbart anledning til danske anmeldelser. Først i 1839, i 👤Frederik Barfods fællesnordiske tidsskrift Brage og Idun, finder man en anmeldelse ved professor 👤Christian Flor. Både 👤Barfod og 👤Flor sympatiserede med Grundtvig, og 👤Flor forklarer de hidtil manglende anmeldelser med den generelle skepsis over for Grundtvig, og at man “ikke rigtig har kunnet forstå, hvad Grundtvig egentlig mente” (Flor 1839, s. 177).
✂ Han medgiver også, at Nordens Mythologi kan være noget af en udfordring, da den kræver, at man kan “opfatte en hel ny Verdens-Anskuelse, et formeligt filosofisk System, der ligeså fuldt som 👤Kants eller 👤Schellings eller 👤Hegels eller hvilken som helst Hoved-Filosofs, udfordrer [kræver] en fuldkommen Forandring i vor gamle Måde at betragte Tingene på” (s. 177).
✂ 👤Flor tager ikke direkte stilling til denne verdensanskuelse, men går nøjere ind på livsalderanalogien og på forholdet mellem græske og nordiske myters livsforståelse. Og så giver han et vidtløftigt referat af tolkningen af myterne.
✂ Endvidere gør 👤Flor i en fodnote opmærksom på en anmeldelse på engelsk i The Foreign Quarterly Review fra 1836. Her omtales Grundtvig som en uafhængig og original tænker, som har arbejdet med Beowulf og angelsaksiske manuskripter. Men Nordens Mythologi er skrevet “in a tone of bitter and sarcastic satire, under the guise of pleasantry” (s. 438), rettet mod bøger, skrift, romerne og latinen til fordel for det mundtlige ord og grækernes og skandinavernes åndelige overlegenhed.
✂ Anmelderen oversætter loyalt flere af Grundtvigs mytefortolkninger, men er ikke begejstret for hans “strange and not peculiarly agreeable style of satire” (s. 440). Grundtvig kaldes en “whimsical author” (s. 444). Der er dog en betinget påskønnelse af hans høje vurdering af England og det engelske – dog undtaget latinens andel heri!
✂ I det af 👤Michael Ditlev Kriger, 👤Frederik Barfod og 👤Peder Ludvig Møller redigerede Nordisk Ugeskrift, nr. 21, 1837, er den engelske anmeldelse omtalt og delvist oversat (s. 177-181). Det bemærkes også her, at tavsheden fra danske anmeldere er påfaldende. Af samme grund bragte Grundtvigs kampfælle 👤Jacob Christian Lindberg denne omtale og oversættelse i Nordisk Kirke-Tidende, som han redigerede (1837, nr. 25, s. 385-394).
✂ Fik bogen ikke et bredere publikum, så ramte den en særlig gruppe. Fra 1830'erne begyndte den såkaldte grundtvigianisme at tage form som en folkelig-kirkelig bevægelse med blandt andet 👤Lindbergs Nordisk Kirke-Tidende som talerør. Særlig betydning fik det, at Askov Højskoles forstander fra 1865, 👤Ludvig Schrøder, lagde Nordens Mythologi og Haandbog i Verdens-Historien til grund for undervisningen som en slags programskrift for de grundtvigske højskoler (Vind 1999, s. 493-505). Efterspørgslen fra de grundtvigske kredse ligger bag udgivelsen af en tredje udgave af Nordens Mythologi i 1870 (dvs. anden udgave af bogen fra 1832).
✂ Nordens Mythologi fik aldrig nogen bred læserskare. Men for en intellektuel elite i det grundtvigske miljø, i præstegårde, på højskoler og lærerseminarier, fik bogen betydning som en historiefilosofisk ballast, der støttede deres virke for at højne den historiske bevidsthed.