Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Daabs-Pagten. I Anledning af S. T. Hr. Stiftsprovst Clausens Barne-Daab og offenlige Erklæring

Buen er imidlertid nu, da Stifts-Provsten i 📌Sælland offenlig erklærer, at han, hvor Talen aabenbar er om Daabs-Pagten, hverken nogensinde har fulgt eller kan følge Ritualet, men fordrer det forandret, Buen, siger jeg, er derved spændt saa høit, at den ei behøver at spændes høiere, men blot at blive staaende, for nødvendig at briste. Hvad min Person angaaer, da har jeg for den omtrent udsørget, og den er i alt Fald meget for ubetydelig til at komme i Betragtning, hvor det giælder Ophol delsen eller Afskaffelsen i 📌Danmark af den Daabs-Pagt, hvori alle vore fromme Fædre stod og stred, til de fik Tiden overstridt og Dø13den overstaaet, og sandelig, jeg frygter ikke for, at den gamle Kirke, der har overstaaet saa meget, skal enten her eller nogensteds falde ved et Penne-Strøg; men det giør mig ondt, og skal giøre mig ondt, for de Vankundige, for de Skrøbelige og med eet Ord for de Smaa, og det skal ligeledes giøre mig ondt for mit Fædreneland, hvis vor retsindige og milde Regiering skulde, ved Raabet af Geistlige paa høie Poster, som nødvendig maa have Indflydelse i Stats-Kirken, lade det komme dertil, at ærlige og tro Undersaatter af den gamle Pagt ei længer, for Samvittighedens Skyld, kunde blive i Stats-Kirken, medens de samme Geistlige der drev dem ud aabenbar vilde giøre Udgangen til en Forbrydelse.