↩ Naar Man nu ovenikjøbet af Hr. Stifts-Provstens offenlige ►Erklæring seer, at han ikke har mindste Medlidenhed med os, men kun med sig selv og sine gode Venner, saa han vil have Klagerne forebyggede for Fremtiden, ikke ved at Præsterne holde sig Loven efterrettelig, ikke heller ved, at os gives Lov til at træde ud af Stats-Kirken, og ei engang ved at vi fik den yderst ►tarvelige Frihed at lade vore Børn døbe af hvilken beskikket Præst vi vilde, men ene og alene ved at Loven forandres efter hans Hoved, da synes Maalet ►vist nok at være fuldt, og vilde virkelig være det, dersom Stiftprovst 👤Clausens Villie var ►Lands-Lov, men da den, Gud skee Lov, ikke er det, anseer jeg det ikke blot for Umagen værdt, men for hellig Pligt baade mod mine Med-Christne og mod vor milde, upartiske Øvrighed, at oplyse Sagen saa godt som det staaer i min Magt. Jeg bør det saameget mere, som jeg ved flere Leiligheder har mærket, at mange Fleer end Man skulde tænke komme i et besynderligt Vilderede, naar Talen er om hvad Man kalder Liturgi, saa de enten slet ikke eller dog kun meget dunkelt skjelne imellem ►Naade-Midler og Kirke-Skikke, skjøndt det netop var det store Skiel, 👤Morten Luther satte mel7lem os og ►Paven, og skjøndt det er soleklart, at medens tusinde Skikke kan indføres og ►udføres, uden at det ►siger stort i Kirken, saa staaer og falder den med sine ►Naade-Midler, fordi de er det eneste Grund-Virkelige, Objective i den.