Videre kamp om dåben, djævelen og sognebåndsløsningen
✂ I året, der fulgte, var Grundtvig og de to Clausener i polemik med hinanden flere gange om emner relateret til spørgsmålene om dåb og sognebåndsløsning, se Grundtvigs tekster ►“Om Daabspagten, det Theologiske Seminarium og Hr. Stiftsprovst Clausen”, ►Om Sogne-Baandets Lösning og Hr. Professor Clausen, ►“Daab og Synds-Forladelse”, ►“Om Lögnens Fader”, ►“Professor Clausens Kneps ad Sogne-Baandets Lösning” og ►“Vor Kirke-Lære om den Hellige Skrift” – alle fra 1834.
✂ Kampen om dåben endte i en form for remis i midten af 1830'erne. Grundtvig fik med hjælp fra 👤J.C. Lindberg og de vakte gennemtrumfet, at ritualerne skulle overholdes, men de kunne ikke forhindre, at øvrigheden for alvor begyndte at arbejde på en revision af ritualerne. I 1834 besluttede regeringen at indhente betænkninger hos landets biskopper om eventuelle forandringer i ritual- og alterbog. Kampen om ritualerne fortsatte således op gennem 30'erne og kulminerede i ritualstriden 1839-1840 i anledning af 👤J.P. Mynsters ►forslag til ny alterbog og kirkeritual fra 1839 (for en grundig gennemgang af denne strid, se ►Rasmussen 1999, s. 145-172; for en introduktion til Grundtvigs indlæg i ritualstriden, se indledningen til Frisprog mod H. H. Hr. Biskop Mynsters Forslag til en ny Forordnet Alterbog). Kampen om dåbspagten fandt først sin afslutning i begyndelsen af 1840'erne, da man endelig helt opgav at foretage større ændringer i dåbsritualet. I sidste ende blev det altså Grundtvig og hans tilhængere, der vandt kampen om dåben.