↩ Første indvending imod Grundtvig lød, at læren om en personlig djævelen ikke er en væsentlig lære i kristendommen, hverken sådan som den er formuleret i trosbekendelsen eller i Det Nye Testamente. 👤Clausen påpegede, at skriften kun rummer afbrudte, dunkle hentydninger om og billedlige betegnelser for djævelen; der findes ikke en udviklet djævlelære. At stille djævlelæren ved siden af troens hovedartikler fandt 👤Clausen derfor “formasteligt” (s. 610). 👤Clausen kunne desuden ikke se noget problem i at forsage ‘det onde’. ‘Det onde’ var ikke, som Grundtvig polemisk havde formuleret det, et ‘tomt’ begreb. Et begreb kunne udmærket være alment uden derfor at være tomt. Desuden havde 👤Kristus selv lært sine disciple at bede ‘fri os fra det onde’ (►Matt 6,13).