↩ Dette vidunder implicerede, at Solen normalt gik rundt om Jorden. 👤Luther siges derfor i en af sine samtaler kort at have anført ►Jos 10, 12-13 for at forkaste 👤Kopernikus' hypotese, da 👤Luther i 1539 første gang hørte om den. Anekdoten fik stor indflydelse på lutheranernes modstand mod heliocentrismen (►Omodeo 2014, s. 23 f.). Grundtvig henviste allerede til bibelstedet i sin tidlige kritik af heliocentrismen (►Grundtvig 1814, s. 47). Hans position minder om 👤Luthers inspirationslære, der fastholder, at hvert eneste ord i Bibelen er inspireret af Helligånden, og Grundtvigs indlæg kan også give mindelser om moderne bibelfundamentalisme. Ved nærmere eftersyn adskiller Grundtvig sig imidlertid fra begge. Han kan nærmest betegnes som en konservativ bibeludlægger med en vis interesse i den historiske kritik af ►Det Gamle Testamente (►Høgenhaven 2012). Få år senere betegnede Grundtvig således ►Jos 10, 12-13 som et ret ubetydeligt bibelsted baseret på et tabt digt i en i øvrigt usikker bibelsk bog (►Grundtvig 1833, s. 145 f.). Grundtvigs imødekommenhed over for naturvidenskab i 1830'erne var dog forbigående. Fra 1850'erne vendte Grundtvig tilbage til sin tidlige kritik af de materialistiske naturvidenskabsmænd som Antikrists ledsagere (jf. ►Vind 1999, s. 430; ►Pedersen 1989, s. 95 f.).