Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Bibliotheca Anglo-Saxonica. Prospectus, and Proposals of a Subscription, for the Publication of the Most Valuable Anglo-Saxon Manuscripts, Illustrative of the Early Poetry and Literature of Our Language. Most of Which Have Never Yet Been Printed

Under sit første ophold stifter Grundtvig bekendtskab med 👤John Miller, som er behjælpelig med at få den danske anglist introduceret ved The Society of Antiquaries, et selskab af forskere og velhavende lægmænd med en bred interesse for Englands tidlige historie. Selskabet, der kort forinden havde optaget 👤Chr.J. Thomsen og 👤C.C. Rafn som de første danske medlemmer, viste imidlertid ingen interesse for Grundtvigs person (Toldberg 1947, s. 278 f.). Et af medlemmerne, 👤Sir Frederic Madden, blev først i august 1829 opmærksom på hans planer om at udgive angelsaksiske tekster. 👤Toldberg citerer Maddens dagbog, hvori hans modvilje ekspliciteres: »This will be a disgrace to England« (1947, s. 281).