Teksternes tiltrækning
✂ Det var især det nære slægtskab mellem det norrøne og det angelsaksiske sprog og det kulturelle fælleskab mellem de skandinaviske lande og England, som havde vakt Grundtvigs interesse for den angelsaksiske litteratur. Men der er også to yderligere aspekter ved denne, som har bidraget til at anspore og fastholde hans engagement: for det første teksternes høje alder. De ældste angelsaksiske tekster stammer formentlig fra 700-tallet (Caedmon noget tidligere), og der findes manuskripter fra omkring år 1000. Heroverfor formodes den tidligste norrøne edda- og skjaldedigtning at stamme fra omkring år 1000, mens manuskripterne kun går tilbage til 1200- eller 1300-tallet.
✂ For det andet var den angelsaksiske digtning blevet til i en brydningstid mellem hedenskab og kristendom og bar således på elementer fra begge verdensopfattelser. Ifølge 👤S.A.J. Bradley har netop dette været af stor betydning for Grundtvig. Især smelter de to sider sammen i Bjovulfskvadet. I Grundtvigs udlægning indsætter digteren førkristne begivenheder i en kristen forståelse af kampen mellem godt og ondt, mellem sandt og falsk (►Bradley 1990, s. 226 f.). Ydermere finder Bradley hos Grundtvig litteraturens mundtlighed knyttet til en kristen forståelse:
✂ Grundtvig thus seems to argue an integral connection between the truth he finds voiced through ancient poetry of the North, and that concept of ”det levende Ord” [”the living Word”] he developed as a central conviction in his definition of the congregation of God’s people. (►1990, s. 231)