↩ Planen for skolen blev indsendt til den statslige myndighed i 1832, som sendte den i bedømmelse hos landets førende professorer. De afviste alle planen med ofte heftige og til dels udførlige begrundelser. 👤F.C. Petersen, der havde anmeldt ►Krønike-Riim negativt (►Petersen 1829), skærpede tonen og advarede mod “en Separatist-Skole”. 👤Laurits Engelstoft forudså “et høist skadelig Institut”, som han sammenlignede med jesuitternes (►Heilesen 1972, s. 31, 36). 👤J.N. Madvig kritiserede Grundtvigs “historiske Underviisning” for at være “en poetiserende og dertil en individuel Anskuelse stærkt udtrykkende Fremstilling”. Dette kunne umulig fremme en upartisk historisk refleksion (s. 30). 👤H.C. Ørsted tog afstand fra ►Krønike-Riims “falske Forestillinger over Menneskeslægtens Udvikling”, men bifaldt dog på ny Historisk Børne-Lærdom, “som i en kjærnefuld Korthed indeholder meget Godt” (►Heilesen 1972, s. 33; jf. også ovenfor afsnittet Grundtvigs undervisningsplaner). Læseplanens øvrige bestemmelser blev sønderlemmet, ansøgningen bedømt “aldeles uantagelig” og følgelig afvist (s. 37).