Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Efter-Skrift

Har jeg nu, som jeg tænker mine Skrifter og især mit præstelige Levnets-Løb gyldig bevidner, aldrig været begeistret enten for Kirke-Tvang, eller store Sogne-Kald, men kun for Stats-Kirken, som den, hvori vore Fædre fandt deres christne Tro og Haab og Kjærlighed, og hvis Forhold til Arilds-Kirken var mig for dunkelt, til at jeg kunde sige, hvormeget af den alle Christne skulde føre med sig; da indseer man let, jeg nu, med aabent Øie for Huset paa Klippen, og for alle selv de christeligste Stats-Kirkers ulægelige Brøst, maa være ret hjertelig kjed af Penne-Feiden om vor Odels-Ret til Stats-Kirken, saa Mueligheden af, derved at bevæge Staten til at skjænke sin egen Religions troe Tilhængere virkelig Kirke-Fred, maatte være det Eneste, der end bød mig trodse Skinnet af en Urostifter, som vilde skille lærde og skikkelige Folk ved deres christne Navn og derpaa grundede Leve-Brød! Turde jeg derfor end ikke, saa længe Maaneds-Skriftet kunde bestaae, undlade at skrive saa frit om den kirkelige Forvirring, som Censuren tillod mig, saa er det mig dog naturligviis en stor Vederkvægelse, at kunne med god Samvittighed stikke det Sværd i Skeden, jeg nu atter endeel Aar har ført, uden anden kjendelig Virkning, paa Stats-Kirken, end at det synes, som dens lovmæssige Indretning ei engang længer kan gjøres gjældende, mod dem, der aabenbar angribe den, uden Præsten derved mister sin Skrive-Frihed! Men, kan man sige, og har mange sagt: vilde ikke baade Maaneds-Skriftet og jeg havt en ganske anderledes velgjørende Virkning paa Stats-Kirken, naar vi istedenfor ubetimelig og ubetænksom at efterligne den Lutherske: intolerante, ubillige, opirrende Polemik, havde beflittet os paa den Bibliothekske: billige, humane, exemplariske Be203skedentlighed, der selv om den uchristeligste Bog til Slutning siger “den indeholder meget, som fortjener at prøves, meget, som bør billiges og følges, og adskilligt, som maa misbilliges og forkastes. Imidlertid bør Forfatterens gode Hensigter, varme Iver og store Flid aldrig miskiendes”*See engang i Nyt Theologisk Bibliothek, trettende Bind, S. 293, som om Angreb paa Troen blev taaleligen i Kirken, naar de skedte med varm Iver og stor Flid..