Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Efter-Skrift

Under saadanne Omstændigheder at udgive et Tids-Skrift, der ei alene erklærede alt Anti-Christeligt, hvor humant og videnskabeligt det saa end var, aaben Feide, men lod Haanden følge med, vilde selv i det stridbare 📌Tydskland blevet anseet om ei for barbarisk og fanatisk, saa dog for et halsbrækkende Arbeide, og hvad maatte ikke da blive Tilfældet i det lille, slidsindede 📌Danmark, hvis Skov kun syndes skikket til en dæmpet Gjenlyd af 📌Tydsklands Vaaben-Gny! Visselig, her maatte det kun synes tvivlsomt, enten Kampen skulde kvæles i Fødselen, eller døe i Svøbet af Kjedsommelighed, og dette har aldrig staaet klarere for mig, end just i hine Aar, hvis literaire Dødning-Stilhed dette Maaneds-Skrift vilde afbryde, og har dog, Gud skee Lov! virkelig afbrudt, saa mine Forventninger maatte været meget urimelige, hvis jeg ei skulde finde dem overgaaede!